Et brag af en havefest på Ordrupgaard

D.31. maj åbnede Kunstlegepladsen på Ordrupgaard. I det varme forårsvejr var mange børnefamilier mødt frem og mange havde madkurven med.

Der var balloner og sæbebobler og øl og vand til de mange gæster. Man kunne også købe lækker streetfood og en nyhed: Økologiske Nitrogen Popcorn, der fik det til at stå røg ud af munden. (Se billederne).

Så skulle kunstværkerne beses og prøves. Populær var Olafur Eliassons installation: Vær i Vejret, hvor børnene kunne løbe i tåge gennem ringen.

Den imponerende 15 m høje bambuslabyrint: Geometry of Innocence af Doug og Mike Starn havde lang kø af modige folk med lyst til at bestige kunstværket.

Japaneren Fujimoris spændende og fremmedartede, Tea Tree House højt op i trækronen vakte opmærksomhed. Her sad en traditionelt klædt japansk dame og deltog i en te ceremoni.

Kunstlegepladsen er åben i al den tid Ordrupgaard er lukket p. gr. af ombygningen. Adgangen er gratis.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier