Friday skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om støtte til familieidrætten:
Fra på mandag er der godt nyt til de lokale idrætsklubber i Gentofte og omegn. Her åbner Danmarks Idrætsforbund og Toms nemlig op for en helt guldpulje på 2 millioner kroner årligt, som idrætsklubber kan søge til at lave aktiviteter, der samler hele familien. Ifølge Danmarks Idrætsforbund er der nemlig et stort behov for, at især de ofte tidspressede småbørnsforældre får integreret idrætten i deres dagligdag med idrætstilbud, der kan dyrkes sammen med børnene.
Én af de foreninger i Gentofte, der allerede taget familieidrætten til sig med stor succes, og som kan være med til at inspirere andre foreninger og klubber, er SISU Basketballklub, der har hjemmebane i Gentoftehallen. Her har man i et år haft familiebasket på programmet hver søndag formiddag, hvor forældre og børn (typisk under seks år) har en slags organiseret legetime med lette basket balls. Til de første træninger var der over 70 fremmødte, og initiativet kommer til at fortsætte på grund af den store popularitet. Formanden i klubben Jesper Stadil er tilgængelig for interviews, såfremt I har lyst til at høre mere om, hvordan de har oplevet behovet for familieidræt eller være med til en træning og tale med nogle deltagere.