Stalker
Frances (Chloe Grace Moretz) er en sød naiv ung pige, der prøver at klare skærene på egen håd i New York City. Da hun finder en glemt håndtaske i et subway-tog, leverer hun den naturligvis tilbage til dens rette ejer. Ejeren er Greta (Isabelle Huppert) – en excentrisk fransk klaverlærer, der elsker klassisk musik og som er ensom. Frances har mistet sin egen mor for nylig og knytter sig hurtigt til enken, Greta. Men Gretas moderlige omsorg smuldrer og bliver mere og mere forstyrret og Frances opdager, at intet i Gretas liv er, hvad det giver sig ud for at være. Instruktør, Neil Jordan, der gav os den Oscarvindende neo-noir klassiker ’The Crying Game’ og ’En vampyrs bekendelser’ er tilbage med en veldrejet og velspillet thriller, der twister og charmerer fra start til slut.
Instruktørens note
Det der tiltrak mig ved ’Stalker’ var historiens enkelthed. En ung kvinde, en enke og en efterladt grøn lædertaske. Tanken om, at en tilfældighed kunne være starten pa enten et støttende venskab eller en bundløs besættelse, var interessant. Der er ingen spøgelser her, ingen overnaturlige elementer, ingen uhyrer – kun menneskelig ensomhed som kilde til ondskaben. Og det er faktisk uhyggeligt nok i sig selv. Et drama, der udspiller sig mellem tre kvinder og jeg var sa heldig, at have Isabelle Huppert, Chloe Grace Moretz og Maika Monroe til at spille dem.
Neil Jordan
Lazzaro den lykkelige
Alice Rohrwachers fortryllende Cannes-vinder leverer svimlende italiensk magisk realisme med social kant – helt i Fellinis ånd. ’Lazzaro den lykkelige’ tager os med til den udsvedte tobaksplantage Inviolata i udkantsitalien. Plantagen huser en storfamilie, der fungerer som rettighedsløse fæstebønner under en magtsyg grevinde. Blandt dem er den usædvanligt godhjertede Lazzaro, der vil gøre alt for alle. Ikke mindst grevindens søn, den jævnaldrende Tancredi, der efter at have iscenesat sin egen bortførelse kommer til Lazzaro for hjælp. Men den fiktive forbrydelse henleder myndighedernes opmærksomhed på Inviolata, og pludselig indlemmes familien i det øvrige samfund og får deres civile rettigheder tilbage. Det er i hvert fald hensigten. Men i et land præget af korruption og forfald er det lettere sagt end gjort. Lazzaro, der er blevet adskilt fra sin familie efter en dramatisk hændelse, må nu bøje tid og rum for at komme både dem og sin ven til undsætning.
