På Gentofte Lokalhistoriske Forening kan man se en oversigt over mærkedage i Gentofte 2021.
Fredrik IV (konge 1699-1730) var født i 1671. På sin 50-års fødselsdag tog den enevældige konge, efter sine rådgiveres idé den beslutning, at der skulle bygges skoler for almuen rundt omkring i riget. Her fandtes der 12 rytterdistrikter, som kongen formelt var ejer af. Disse ryttere blev nu kaserneret, og som prototype på en skole byggedes en såkaldt rytterskole i den sydlige ende af Gentofte landsby. Denne mønsterskole blev i de følgende år kopieret, og der rejste sig i alt 240 skoler i de tidligere rytterdistrikter, nemlig 20 i hvert distrikt.
Plantegning af en rytterskole
Rytterskolerne var femfags bygninger med en central dør. De var bygget af mursten og havde tegltag. Den vestlige del var lærerbolig, mens den østlige var skolestue og stald, det var nok fævarmen, der gjorde, at man valgte denne løsning. Da børnetallet steg, inddrog man mange steder stalden til skolestue.
Over indgangsdøren var der på alle skoler en sandstenstavle med en latinsk og en dansk indskrift, hvor majestæten lovpriser sig selv. Forholdene på den gamle Gjentofte skole blev trods udvidelserfor små. Rytterskoletavlen i Gentofte blev ved flytningen i 1905 overført til den nye årgangsdelte skole på Skolevej og i 1944 til den store aulaskole på Baunegårdsvej. Navnet Gentofte skole (uden J) blev bevaret på de nye skoler, selv om skoledirektionen i 1944 ønskede navnet ændret til Baunegårdsskolen. De gamle skolebygninger på Gentofte Torv blev desværre nedrevet i 1905, da Gentoftegade blev ført igennem til Kildegårds Plads. Mange af de gamle rytterskoler findes i det gamle Københavns Amt, men for 115 år siden var der ingen veneration overfor gamle bygninger.
