Her er et forårsdigt fra Byportalernes hofpoet: Ebbe Lastein
Solen med sin glade farvelade
maler hver en flade.
Nogle gør den fuld af guld,
andre den med gløder føder.
Vinden med sine skyer fyger,
med solens lys den fletter pletter.
En forårsbyge regner fregner,
så folk og fæ i læ må gå.
Men snart er solen igen din ven,
som bag træernes stammer flammer,
og når den aftenrøden føder,
og gør skyggernes mosaik til sofaskik,
og vi alle af dagen har noget fået,
den op på himlen sin fætter sætter.
Så ser du i aftnens blånen månen.
