Chayas sortiment byder på fire juleteer, så mon ikke det er muligt at finde en, der smager? Falder du for flere varianter, så er det jo godt, at julen varer lige til påske.
Klassisk Jule Te fra Chaya er en velkendt favorit. Teen er baseret på en kinesisk grundte, der giver en mild base til noget af en bouillonterning af krydderier. Teen dufter og smager nemlig af helt klassisk jul med alt hvad det indebærer; nelliker, vanille, kanel, hyben, orangeskal m.fl. Det er derfor ikke så mærkeligt, at netop denne te har været i vores sortiment i over 20 år og fortsat er sæsonens bestseller. Teen kan købes både i løsvægt og i pyramideposer. Se mere her.
Grøn Jule Te har sin fine aroma fra bl.a. tonkabønner, der giver en rundet smag til de ellers mere krydrede ingredienser som kardemomme og orange. Se mere her.
Hvid Jule Te er den mildeste variant af vores juleteer. Smagen er blød og let krydret af bl.a. kanel, orange og mandel. En meget delikat og let kop te til alle tider på dagen. Se mere her.
Herbal Jule Te er baseret på en urteblanding, der indeholder anis, lakridsrod, fennikel, ingefær og øvrige julekrydderier, der i den grad varmen. Med denne te får du virkelig smag for pengene, men ingen koffein og garvesyre. Se mere her.
Chayas Julekalendere
Te Adventskalender
Lad søndagen blive den bedste dag på ugen med Chayas Adventskalender. Her kan du hver søndag i advent se frem til en te-gave. Teen kommer i fine metaldåser, der indeholder nok te til, at du kan nyde den i ugens løb også. Teerne i kalenderen er økologiske og årets bud på en sund og smagsrig adventskalender.
Te Julekander
De små glæder i hverdagen kan i december indfries ved hver morgen at kunne stå op til en overraskende kop te. Med Chayas Te Julekalender kan du hver dag se frem til at trække en teprøve, der byder på en smagsoplevelse. Vores kalender er sammensat af 23 teprøver fra hele vores sortiment, så du virkelig kan smage dig igennem alle hjørner af teens farverige verden. Den 24. december kan du glædes ved en helt særlig te-gave. Kalenderen er perfekt til enhver te-elsker, både garvede tedrikker, der trænger til inspiration og nye kendere, der skal på jagt efter favoritter.