
Børnebogsunivers rykker ind i IKEA Gentofte i vinterferien
Vinterferien i IKEA Gentofte byder på læselyst, leg og aktiviteter for hele familien. Når vinterferien rammer, åbner IKEA Gentofte dørene for en ferie fyldt med leg, læselyst og fælles oplevelser for hele familien. I år får børn og voksne en helt særlig oplevelse, når et børneværelse inspireret af Villads fra Valby flytter ind i varehuset.
Det sker i anledning af udgivelsen af den nye bog Villads fra Valby flytter ind, som udkom den 6. januar 2026. Bogen er skrevet af Anne Sofie Hammer, der står bag hele Villads fra Valby-universet. I bogen foregår dele af historien i IKEA, og det har inspireret til et kreativt samarbejde mellem IKEA og Gyldendal, hvor Villads’ værelse nu kan opleves i virkeligheden.
“Der sker noget ret fantastisk, når børn forsvinder ind i en god historie. Det er den læselyst og begejstring, vi gerne vil give plads, når Villads fra Valby-universet flytter ind i varehuset og bliver en oplevelse for hele familien,” siger Unna Kemppainen, varehuschef i IKEA Gentofte.
Børneværelset er indrettet, så børn kan genkende stemningen og detaljerne fra bogen og samtidig få inspiration til, hvordan deres eget værelse kan se ud. Her er der plads til fantasi, genkendelse og snak om alt fra flytning til hverdagsliv set i børnehøjde.
Højtlæsning og oplevelser for hele familien
Som en del af vinterferieprogrammet kan børn og forældre også glæde sig til højtlæsning med Anne Sofie Hammer, forfatteren bag Villads fra Valby. Her bliver historierne vakt til live midt i varehuset, hvor børnene kan møde fortællingen i de samme rammer, som den udspiller sig i.
Derudover byder vinterferien i IKEA Gentofte på en række aktiviteter, hvor leg, kreativitet og fællesskab er i centrum. Både små og store kan deltage, uanset om man er til workshops, skattejagt eller hyggelige familieoplevelser.
Med Villads fra Valby-universet og alle vinterferieaktiviteterne er der udsigt til mange gode oplevelser for hele familien i det lokale varehus.
Det sker i IKEA Gentofte i vinterferien:
- Anne Sofie Hammer læser højt af Villads fra Valby onsdag 11. februar kl. 14.00-15.00.
- Oplev Villads fra Valbys børneværelse indrettet i IKEA Gentofte i perioden.
- Fastelavnsfest med katten af tønden søndag den 15. februar kl. 14.00-15.00.
- Lav din egen fastelavnsmaske tirsdag den 10. februar kl. 10.00-12.00.
- Skattejagt i varehuset fra lørdag den 7. februar til søndag den 15. februar.
- Drej lykkehjulet ml. kl. 10.00-11.00 fra onsdag den 16. februar til og med fredag den 13. februar.
- Mød Fabler Bjørn i varehuset søndag den 15. februar kl. 12.00-15.00.
- Småland er åben fra 7. februar til 15. februar.
Bliv klogere på alle de sjove vinterferieaktiviteter på ikea.dk.





