Støjskærme på vej langs Helsingørmotorvejen
Gentofte kommer til at lægge jord til et lille stykke Danmarkshistorie, når de nye støjskærme bliver rejst langs Helsingørmotorvejen mellem Resedavej og Teglværksbakken. Det er nemlig første gang, at netop den type skærme bliver prøvet af i Danmark.
Skærmene er seks meter høje, og dertil kommer et to meter højt udhæng, der hælder tre meter ind over vejen.