NLP- og hypnoterapi- klinikken på Strandvejen 138B. Pressefoto.

Beyer&Gleje
Strandvejen 138B
2900 Hellerup
3131 3783

Videre i livet
Kim Beyer og Jørgen Gleje er to kompetente terapeuter i hjertet af Hellerup, der med meget få behandlinger kan bringe mennesker videre i livet. Også selvom problemerne synes at være gamle og måske synes at stikke dybt, for Beyer&Gleje gør terapi nemt og behageligt.

”Vi kan med vores NLP-teknikker ret nemt få vores klienter til at visualisere, hvor de ønsker at bevæge sig hen i livet, og kan efter aftale supplere med en hypnotisk forandringsteknik, så forvandlingen bliver gennemført virkeligt hurtigt”, siger Kim Beyer til Dit Gentofte. 

Virksom forandring
I behandlingerne arbejder terapeuterne med positive forandringer via realistiske delmål og øget tro på egne evner: Og netop troen på egen evner er essentiel for at gennemføre en permanent og virksom forandring.

”Vores spidskompetence er at finde ressourcerne frem i vores klienter. Vi spejler klienten således, at han eller hun relativt nemt når frem til det, der virkelig betyder noget for klienten – og det på en bæredygtig og realistisk måde”, tilføjer Jørgen Gleje. ”Derfor oplever vi også, at mange klienter allerede under samtalen i den første session udbryder: ’bare det at tale om det og få sat ord på, gør min situation langt mere overskuelig’. Det er naturligvis ikke tilfældigt, fordi vores professionelle og empatiske spørgeteknik har til formål at klarificere klientens inderste ønsker i detaljer – og formår det.”

Kim Beyer og Jørgen Gleje. Pressefoto.

Resultaterne er hurtige og forandringerne dybe
Noget af det mest fantastiske ved kombinationen af NLP-spørgeteknikken og den hypnotiske forandringsproces, er at resultaterne viser sig hurtigt. Allerede efter første session vil klienten næsten altid kunne se løsninger og muligheder og føle en dyb lettelse. Langt de fleste problemer er løst eller placeret på et for klienten acceptabelt sted allerede efter tre sessioner, hvorfor mange klienter føler, at de får ekstremt stort udbytte af de effektive og virkningsfulde behandlinger.

Angst, overvægt, rygetrang
De to dygtige terapeuter har eksempelvis gode resultater med at behandle angst, fjerne sukkertrang og derved overvægt, rygestop og afhjælpe følgerne af lavt selvværd og hjælpe med at genetablere det. Endelig har de stor faglig og menneskelig indsigt i at hjælpe mennesker med kroniske lidelser til at overkomme de psykiske følgevirkninger af dette og derved blive i stand til at acceptere deres livssituation.

Kontakt Beyer&Gleje

sølvpartner

Del på sociale medier