Thorbjörg
40916413
thorbjorg@thorbjorg.dk

Følg Thorbjörg på Facebook og Instagram

Vitalitet er livskraft
Kaffe med smør og kokosolie! Vi er mange, der har skiftet den daglige latte med masser af sukker ud med en ny form for kaffenydelse, der er en væsentlig del af den stadig mere udbredte keto-livsstil. Her søges sukker og hurtige kulhydrater så vidt muligt erstattet med proteiner og sunde fedtsyrer. Fedtet virker beroligende og mættende, forbrænding og koncentration øges, og sukkertrangen i løbet af dagen bliver mindre, hvis du starter dagen med Thorbjörgs opskrift på kaffe.

Bag brandet Thorbjörg står Thorbjörg Hafsteinsdottir – i branchen kendt som ’den islandske gudinde’. Og vi oplever da også en smuk blond kvinde i stjernegod form og med massevis af den smittende energi, man forbinder med en livsstilsguru. For Thorbjörg ønsker at inspirere, især kvinder, til holdbare livsstilsændringer.

”Målet er vitalitet, der mærkes som energi og veltilpashed i kroppen, og grundpillerne er sund mad og rene råvarer samt en meningsfuld livsstil som optimerer naturlige fysiske og mentale funktioner,” siger Thorbjörg Hafsteinsdottir, der har særlig fokus på naturlig anti aging.

”Det er muligt at påvirke aldringsprocessen og -hastigheden med blandt andet med anti-inflammatorisk mad, målrettede tilskud, bevægelse og kropstræning, yoga, meditation og åndedrætsteknik, forskellige fastemetoder, kulde og varme behandling og andre biohacking interventioner,” forklarer hun.

Maden er din bedste medicin!
Ketokosten er en essentiel del af forandringen, men det er ikke tilstrækkeligt at undgå sukker for at ældes langsommere – de fleste af os har også brug for bedre søvn og mindre stress. Thorbjörg har det hele med i sine konsultationer, kurser og foredrag – og i sine bøger.

Eksempelvis Ketoflex. Forny din krop på 4 uger, der udkom hos Politiken i 2021. Her får du både en god beskrivelse af ketokosten, som en effektiv måde at tabe sig på, og en fleksibel tilgang – nemlig ketoflex 3-3-1, som passer ind i de flestes hverdagsliv.

Funktionel medicin
Thorbjörg Hafsteinsdottir bor i Charlottenlund. Hun er uddannet sygeplejerske, ernæringsterapeut, life-coach og yogalærer. Hun er trænet i funktionel medicin, der forstår sygdom som et resultat af interaktionen mellem et menneskes livsstil, gener og miljø, i modsætning til den symptombehandling, som er det primære i den konventionelle moderne medicin.

Med funktionel medicin som grundlag for ernæringsterapien tilbyder Thorbjörg private konsultationer.

”Gennem samtale gennemgår vi problemstillingen og dine ønsker og mål som danner grundlaget for et individuelt tilpasset kostprogram. Programmet kan medvirke til at dine ubehagelige og uønskede symptomer forsvinder, gendanne, forny og alle kroppens funktioner,” fortæller Thorbjörg Hafsteinsdottir, der arbejder med blandt andet fordøjelse, overvægt, hormonelle ubalancer, graviditetsforberedelse, overgangsalder, inflammation og smerter, mental sundhed, stress og træthed.

Sagt om Thorbjörg
”Jeg har altid syntes at Thorbjörg Hafsteinsdóttir var en interessant kvinde. Derfor dansede jeg også en lille glædes dans, da hun sagde ja til at deltage i Overskudslivets podcast til en snak om Overgangsalder. Lyt med og hør Thorbjorgs kloge ord direkte fra island og snestorm!” – Overskudslivet.dk

”Drivkraftkbh er meget glade for, at kunne tilbyde kurset Yogaficer’ dit liv! Ro og mad! i samarbejde med den utrolig dygtige Thorbjörg! Det er en god mulighed for at opleve vores fantastiske yogaomgivelser samtidig med, at du bliver klogere på, hvordan du kan få en sundere og mindre stresset hverdag” – drivkraftkbh.dk

”She is a nurse, nutritional therapist, life coach, yoga teacher, author of 6 books on health and nutrition translated in 7 languages. 25 years’ experience working in this field. A popular lecturer in Denmark and Iceland” – biohacking.lv

sølvpartner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev