
Billetsalget er startet til årets mest ventede film i ægte 70mm!
Den 16. juli har Christopher Nolans nye storfilm The Odyssey premiere i Gentofte Kino. Biografen er en af kun tre i landet, der viser denne episke storfilm i det storslåede 70mm-format. Her vil gæsterne opleve filmen på kæmpemæssige filmruller, betjent af kyndige operatører, der sikrer en uforglemmelig filmoplevelse med det nyeste udstyr.
At se film i 70mm er en særlig oplevelse. Da Gentofte Kino viste Nolans Oppenheimer i sommeren 2023, var billetterne udsolgt i flere uger. Med The Odyssey er forventningerne høje, da Nolan igen præsenterer et mesterværk baseret på en af litteraturhistoriens største klassikere, Homers Odysseen.
Filmen følger Odysseus, kongen af Ithaca, der efter krigen i Troja begiver sig ud på en lang og farefuld rejse for at vende hjem til sin familie. I hovedrollerne ses stjerner som Matt Damon, Tom Holland, Anne Hathaway, Robert Pattinson, Zendaya, Lupita Nyong’o og Charlize Theron.
Den anerkendte fotograf Hoyte van Hoytema, som har arbejdet med Nolan før, står bag kameraet og vil med sin ekspertise i 70mm-formatet levere billeder med en enestående farvedybde og tekstur. Musikken er komponeret af den verdensberømte Ludwig Göransson.
Billetsalget er i gang, og du kan finde visninger og billetter her.
Gentofte Kino er i øjeblikket under ombygning med støtte fra A.P. Møller Fonden, og glæder sig til at genåbne den 10. juli med et nyt, større lærred, nye højttalere og Dolby Atmos-lyd.
Vi ser frem til en fantastisk filmoplevelse!
Dato: 16-07-26
Tid: 19:00
Sted: Gentofte Kino

