Biografen Gentofte Kino søger filmoperatør til 1-2 vagter om ugen.
Er du en elektronisk fingernem, ansvarsfuld og serviceminded person med teknisk interesse og et godt humør, er det måske lige dig, vi står og mangler!
Jobbeskrivelse:
Som filmoperatør skal du være positiv indstillet på at være sammen med mange mennesker, da jobbet indebærer billettering, event afvikling og cafésalg m.v.
Udover at vise film har en operatørvagt mange andre arbejdsopgaver, heriblandt lagerhåndtering med løft af længere varighed f.eks. ølkasser, rengøring af biografens faciliteter samt lettere madlavning til biografens gæster.
Det er vigtigt, du har nemt ved at lære nye IT-systemer, samt at du kan holde hoved koldt i pressede situationer. Filmoperatøren er under vagten øverste praktisk ansvarlige i biografen.
Du er åbne- og lukkeansvarlig. Du møder ind 1 time før første forestilling og skal lukke biografen efter sidste forestilling. Hertil er de vagter, som er udenfor biografens normale åbningstider, heriblandt galla-premierer, lukkede forestillinger m.v.
Sidst forventer vi at du er initiativrig, engageret, fleksibel og servicemindet, samt at du har et godt humør og er udadvendt. Vort hovedformål er at give publikum i Gentofte Kino en optimal oplevelse hver gang de besøger os.
Inden du kan overtage ansvaret for biografen, skal du igennem en obligatorisk oplæring i filmfremvisningens kunst. Denne periode er ulønnet og har ikke en fastsat tidsramme, da den afhænger af din personlige indlæringsevne og kunnen.
Ønsker du at være en del af en lille særlig kulturel skare, så skriv din ansøgning til
thomas@gentoftekino.dk eller film@duxedge.dk
