Sommeren er over os, og findes der noget bedre end en dejlig kold drink i haven eller på altanen? Uanset om du skal afholde den helt store gæstemiddag, den intime middag eller blot skal nyde din fyraften, så bliver det lige lidt ekstra lækkert med en skøn sommercocktail i hånden!

Sidste torsdag introducerede vi dig for vores nye gin-serie, Kinross. Og i dag vil vi så præsentere dig for endnu en spændende serie – nemlig de lækre og sommerlige Kapriol ginner, fra Italien. Ligesom med Kinross ginnerne er det friske og frugtige i højsædet, og ginnerne har hver især deres helt eget særpræg.

Kapriol
Citron & Bergamotte

Her får du en ægte sommergin med masser af friskhed og frugt. Smagen præges af især citron og bergamotte, og hertil kommer de klassiske noter af enebær.

Ginnen fungerer supergodt med en mild tonic, masser af is og en strimmel citronskal.

Kapriol
Grapefrugt & Hibiscus

Ginnen her er ligeledes meget frisk og frugtig. Den er i stedet for lavet med grapefrugt og hibiscus, og selvfølgelig den obligatoriske enebær.

Prøv den med en mild tonic, godt med is, og pink grapefrugt og en lille rosmarin kvist som garniture.

Kapriol
Slåen

Gin med slåen er absolut en anbefaling værd! Smagen er præget af en fyldig frugtighed med nuancer af blommer og røde bær. Ved at mixe denne frugtige sødme med de bitre og syrlige nuancer fra Artisan Lemon Tonic , får du en afbalanceret og forfriskende long drink.

Perfekt, hvis du har lyst til noget sødere end en klassisk Gin & Tonic.

Om producenten:
KAPRIOL GIN produceres hos Distilleria dell’Alpe som drives af Maschio-familien. Destilleriet blev grundlagt helt tilbage i 1948, og man har specialiseret sig inden for grappa, likør og gin. Ingredienserne – såsom planter og urter – kommer fra skovene i og omkring de italienske alper – Dolomitterne. Destilleriet har altid været mest kendt for deres “skovlikør”, og det er den der har været med til at give inspiration til ginnerne. I dag laves alle deres ginner på to 100-liters kobberkedler fra 1947.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev