Hvert år er Gentofte Handelsstrøg overrraskede over hvor mange der benytter lejligheden til en hyggelig slentretur rundt hos de handlende og kulturinstitutionerne i Gentoftegade på Græskaraftenen.

Som navnet antyder, handler det om udskårne græskar og uhyggelig hygge i skumringen. Halloween ligger først i slutningen af oktober, men butikkerne i Gentoftegade har gennem tiderne haft deres egen tradition torsdag inden efterårsferien, hvor den mørke tid skydes i gang med udsmykkede butikker og aftenåbent fra 17.00 til 20.00.

Der serveres smagsprøver, diverse underholdende indslag og børnene kan få malet uhyggelige ansigter af teatersminkører.

En hyggelig oplevelse for hele familien.

Pr-foto Gentofte Handelsstrøg

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev