Må man ændre ord i Bibelen?

Må man ændre ord i Bibelen?
Mailchimp-logo med Intuit-navn og abeikon på mørk baggrund (Kilde: Jægersborg Kirke)

Fra Dødehavsruller til moderne dansk

Kom til høstgudstjeneste, foredrag og frokost søndag den 13. september kl. 10-13. Kan man overhovedet pille ved sproget i Bibelen? Ja, Danmark er i fuld gang med at få en helt ny autoriseret bibeloversættelse, og søndag den 13. september kan du høre Kasper Sigismund fortælle om de mange dilemmaer, der ligger bag det store arbejde.

Vi fejrer høsten denne søndag og begynder kl. 10.00 i kirken med vores traditionelle høstgudstjeneste ved sognepræst Lea Skovsgaard. Kl. 11.00 rykker vi over i sognegården, hvor vi skal have et fascinerende indblik i maskinrummet på Danmarks nye bibeloversættelse. Hvordan oversætter man oldgamle, hellige skrifter, så de giver mening på moderne dansk? Hvilke ord må man ændre – og hvilke skal man lade stå?

Det får vi svar på, når sognepræst og hebraiskekspert Kasper Siegismund tager os med bag kulisserne. Han sidder med i den redaktionsgruppe, der lige nu skaber den nye bibeloversættelse, og han vil dele ud af de svære valg og sjove dilemmaer, som oversætterne møder undervejs.

Vi runder formiddagen af med at spise en let og lækker frokost sammen. Det praktiske:

  • Kl. 10.00: Høstgudstjeneste i kirken ved Lea Skovsgaard.
  • Kl. 11.00: Foredrag i sognegården, efterfulgt af frokost.
  • Pris: 50 kr. for frokost – betales via mobilepay på dagen.
  • Tilmelding: Senest søndag den 6. september på jaegersborg.sogn@km.dk.

Høstgudstjeneste for børn

Børnene får deres helt egen festlige høstgudstjeneste, som finder sted allerede lørdag den 5. september kl. 13. Gudstjenesten er ved sognepræst Kenneth Knigge og Det Danske Børnekor med dirigent Carla Juhl medvirker. Tag børnene i hånden og kom og vær med til at fejrer høsten og taknemmeligheden for alt det, vi får givet.

Praktisk information

Dato: 13-09-2026
Tid: 10:00-13:00
Dato: 05-09-2026
Tid: 13:00
Sted: Jægersborg Kirke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier