Opdag de hemmelige udflugtsmål i Københavns omegn

Tag på nye eventyr i Københavns forstæder med din helt egen guide i hånden. Har du nogensinde været på bådfart i Lyngby eller gået tur i Vandhaverne? Betragtet Irmakaffetårnet eller Arne Jacobsens tankstation? Kender du Jørn Utzons kirke eller det farvestrålende vinduesmuseum?»Du kender sikkert nogle af forstæderne i Københavns omegn, måske bor du selv i en af dem, men hvor tit har du egentlig besøgt andre steder end dem, du kender godt?«Sådan indledes 22 ture i Københavns omegn som du skal på, der inspirerer til et væld af oplevelser. Med guiden i lommen kan læseren selv gå på opdagelse i de gamle forstæder i nord med Holte, Lyngby og Gentofte over 1950’ernes udbygning af Gladsaxe, Rødovre og Herlev til udviklingen i 1960’erne og 1970’erne af de nye byer mod vest og syd med Albertslund, Brøndby og Ishøj.22 ture i Københavns omegn som du skal på er inddelt i to temaer.

I ’Besøg byen’ tager de første 11 ture læseren med rundt i hver sin forstad, mens de næste 11 ture i ’Ud i det grønne’ har fokus på naturoplevelser. Hver tur begynder og slutter ved en S-togsstation, så det er nemt at komme til og fra, og der er kort over alle ruter. De 22 gå- eller cykelture inkluderer:• en tur rundt langs Københavns Befæstning eller langs Strandvejen• en skovtur i Pinseskoven, Dyrehaven eller Vaserne gennem mose og ’mangroveskov’• en kanotur eller en romantisk sejltur tilbage i tiden• og meget mere …Guiden er skrevet af Dorete Dandanell og Lene Skodborg, der deler ud af deres store viden og tips til både byer og grønne områder, hvor arkitektur og historie, kultur og natur er i fokus. Bogen er rigt illustreret med inspirerende fotografier af Per Krogh. Bogen er en aflægger af serien 111 steder med destinationer til storbyer og regioner over hele verden. 22 ture i Københavns omegn som du skal på Dorete Dandanell og Lene SkodborgFotograf: Per Krogh

Tilmeld dig vores nyhedsbrev