Jeg har altid været fascineret af de store marker, de snoede landeveje og de små bondegårde, man passerer undervejs. Der er noget helt særligt ved at køre gennem landskabet uden at have travlt – måske stoppe ved en gårdbutik, nyde en god frokost eller bare lade sig friste af et sted, man ikke havde planlagt at besøge. Det er netop den slags oplevelser, jeg gerne vil inspirere dig til i dag.
Midt i det nordsjællandske landskab finder du Rabarbergaarden og Mangholm – to steder, hvor gode råvarer og naturskønne omgivelser går hånd i hånd. Begge steder inviterer til et roligt afbræk med velsmagende mad baseret på sæsonens bedste råvarer. Har du lidt ekstra tid, kan du gå på opdagelse i Rabarbergaardens landhandel og gårdbageri eller nyde udsigten over markerne fra Mangholms terrasse.
Nogle steder ender man med at bruge lidt længere tid, end man havde regnet med. Det gælder både Tinggårdens Landhandel og Pibe Mølle Vin & Ost. Det ene sted frister med friskbagt brød, caféhygge og lokale råvarer, det andet med velmodnede oste, nøje udvalgte vine og delikatesser fra ind- og udland. Fælles for dem er, at kvaliteten er i højsædet – og at du næsten altid tager hjem med lidt mere, end du havde planlagt.
Der er mange flere steder at opleve på landet, herunder:
- Aarstidernes gårdbutik – økologiske råvarer og café
- Ølsted Kro – god mad og overnatning
- Torup Spisehus – lokale råvarer og naturvin
- Rokkedyssegaard – bær, gårdbutik og café
- Byaasgaard – lokale produkter
- Høbjerggaard – dansk vin fra egne marker
- Nordic Park – nyd naturen og overnat i rolige omgivelser
Vi ses på landet!

