Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Garderhøjfortet indtages af zombier til skræk og rædsel for hele familien!

26. oktober 15:00 - 18:30

Igen i år samarbejder Soroptimisterne i Gentofte med Garderhøjfortet om at skabe et velgørende Halloween-arrangement for børn og voksne. Hvis du er frygtløs, så læg vejen forbi Garderhøjfortet d 26. oktober kl. 15.00-18:30 og gå en skræmmende tur i terrænet eller gennem de mørke lange gange i infanterikasernen. Der vil være gys og gru for både store og små, når rollespillerne folder sig ud. 

Det er fjerde år der afholdes Halloween på Garderhøjfortet. De sidste år er det lykkedes at indsamle ca. 25.000 kr. pr. arrangement til velgørende formål. “Vi er meget glade for vores samarbejde med Garderhøjfortet omkring vores årlige Halloween-event, hvor vi i år samler ind til Grønlands børn og Soroptimist-projektet: ”Moving the World to End Hunger”. Vi håber at mange vil komme og gå en uhyggelig tur på Garderhøjfortet, hvor rollespillerne fra Tempeltræet vil sprede gys og rædsel i de historiske omgivelser.” – udtaler Præsidenten for Soroptimisterne i Gentofte, Gerd Huelin Johansen. Danskernes interesse og begejstring for den Amerikanske tradition, Halloween har taget til de seneste år. Dette ses i folks pyntede haver og flot udklædte børn i gadebilledet i denne tid. Det der gør arrangementet på Garderhøjfortet særligt er at det arrangeres af en frivillig forening i samarbejde med en hel række lokale aktører. Således er der hjælp fra både børn fra den lokale børnehave og fra netværkshuset til udskæring af de flotte græskar der pynter hele fortet. Hvis man gerne selv vil hjælpe med at skære græskar ud, så kan man gøre det sammen med Grøn guide på Jægersborg Bibliotek lørdag d 26 oktober mellem kl. 11- 13. Som tak for hjælpen får man en fribillet til Halloween-arrangementet på fortet senere på dagen.

Skumspøgelser og zombisuppe

Under besøget bestemmer gæsterne selv graden af uhygge de er til, da der vil være flere ruter man kan gå på fortet, så hele familien kan være med, også de mindste. ”Vi glæder os meget til at byde velkommen til Garderhøjfortet, som har de helt rigtige rammer til Halloween: Kolde og mørke gange, hvor man nemt kan forestille sig spøgelser af soldater fra 1. verdenskrig. Jeg syntes det er skønt at opleve at de lokale familier kommer igen år efter år – for at blive skræmt sammen! Det er helt fantastisk med den store lokale støtte vi har fået hvor rigtig mange butikker har sponsoreret græskar, udklædning, oppyntning, suppe, kakao og meget mere” siger Garderhøjfortets leder, Kristine Adler-Nissen. Hvis man bliver sulten af alt den gru og rædsel på turen, kan man få en kop zombiesuppe, eller riste et skum-spøgelse over bålet, imens der bliver fortalt (u)hyggelige historier.

Fakta:

Entre for børn fra 3-12 år: 35 kr.

Entre for voksne: 60 kr.

Billetterne købes på Billetto eller i indgangen på dagen.

Til arrangementer vil der være suppe til alle. Kaffe kan købes til en god pris.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
26. oktober
Tidspunkt:
15:00 - 18:30
Hjemmeside:
https://billetto.dk/e/halloween-pa-garderhojfortet-billetter-382518

Sted

Garderhøjfortet
Garderhøjfort 4
Gentofte, 2820 Danmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
www.garderhojfort.dk/
Del på sociale medier