Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kød, klima og klodens fremtid

7. november 19:00 - 21:00

FOREDRAG

v/ Rune-Christoffer Dragsdahl

Torsdag 7. november kl. 19.00-21.00  i Mødesalen i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup

Kød, klima og bæredygtighed er i dén grad kommet på dagsordenen. Kødforbruget diskuteres som aldrig før. Det fyger samtidig med påstande i øst og vest. Lomborg siger, at kød ikke er så slemt endda, mens andre med henvisning til filmen Cowspiracy siger, at det er meget værre, end vi er klar over. Og for nylig ramte en skandale Aarhus Universitet på grund af en rapport om oksekød.

Dette foredrag vil se på, hvad der er op og ned i debatten om kød, klima og bæredygtighed:

– Hvad siger de seneste beregninger fra FN og verdens førende universiteter? Hvor meget kan det gavne klimaet, hvis der plantes milliarder af træer, og hvor store kostforandringer vil det kræve?
– Hvor stor en del af den danske regerings 2030-mål kan Danmark nå ved at spise anderledes?
– Hvorfor er der forskel på, hvilken kostform der er bedst for klimaet, og hvilken kostform der kan brødføde flest mennesker? Hvad med geografiske forskelle? Hvad med økologien?
– Hvad med ernæring og sundhed? Er der uenigheder mellem forskerne og i så fald om hvad?
– Hvorfor vurderer nogle eksperter, at produktionen af kød og mælk stopper i løbet af 10-20 år?
– Og hvad kan politikerne egentlig gøre?

Foredraget er for alle, der ønsker at blive klogere på emnet. Foredraget er en blanding af hårdtslående fakta og nuancer til eftertænksomhed – uanset hvad tilhøreren selv spiser. Foredraget vil blive illustreret med masser af billeder, verdenskort og enkle udregninger.

OM FOREDRAGSHOLDEREN
Rune-Christoffer Dragsdahl er antropolog, har undervist i bæredygtige fødevaresystemer og skriver ph.d. om landbrugsudvikling. Han har beskæftiget sig med kød, klima og bæredygtighed i 13 år og er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. Han er en af landets førende eksperter indenfor emnet.

Foredraget afholdes i 10 byer: Gentofte, Vejle, Aarhus, Aalborg, Silkeborg, Esbjerg, Odense, Sorø, Brøndby og Rønne. Se DVF’s kalender på hjemmeside og Facebook for yderligere information.

BILLETTER: Bestilles via vegetarisk.dk/foredrag

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
7. november
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Hjemmeside:
http://vegetarisk.dk/foredrag

Sted

Byens Hus
Hellerupvej 24
Hellerup, 2900 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier