Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom til åbent hus hos 1. Ordrup – Spejderne i Hellerup

27. august 18:00 - 19:30

1. Ordrup – Spejderne i Hellerup er en spejdergruppe, hvor du får venner for livet og udfordringer i det fri! Kom og hør mere om, hvad det vil sige at være spejder.

Har du mange ideer til, hvad det vil sige at være spejder, som du ikke helt ved om er rigtige? Eller har du ingen ide, om hvad det vil sige at have et barn, der går til spejder? Så er det nu du har muligheden for at komme og høre mere om spejderlivet i 1. Ordrup – mens dit barn prøver kræfter med spejderlivet.

Til åben hus arrangementet vil vi fortælle mere om, hvad det vil sige at være spejder, hvad dit barn kan få ud af at være spejder, og hvad det forventes af forældre med spejderbørn. Vi vil også forklare nogle af de begreber, vi bruger i spejderbevægelsen, da det kan virke forvirrende med de mange nye begreber. Vi slutter af med en rundvisning i vores hytter.

Hvor, hvornår og hvad tid er åben hus arrangementet?

Åben hus arrangementet er tirsdag den 27. august kl. 18.00 til 19.30 i vores spejderhytter på Charlottenlundvej 36-38, 2900 Hellerup. Mens vi fortæller om, hvad det vil sige at være spejder i 1. Ordrup, har dit barn mulighed for selv at prøve kræfter med spejderlivet. Det er helt uforpligtende at komme forbi.

Hvad vil det sige at være spejder?

Som leder oplever vi hver tirsdag en masse glade børn, der rigtig gerne vil tilbringe et par timer udendørs sammen med os, mens vi laver en masse sjove forskellige aktiviteter og som glæder sig til næste gang der bliver en tur.

Vores aktiviteter er ikke kun at hjælpe gamle damer over vejen, sove i telt eller tænde bål. I virkeligheden er det at lære at tænde et bål et middel til at opnå at skabe børn, der tager ansvar for sig selv og sige omgivelser. Alt dette mens de har det rigtig sjovt!

Det betyder, at vi kan lave alle mulige aktiviteter, f.eks. at binde knob, at sove i telt eller at gå 10 km, hvor der tit også er en fantasiramme tilknyttet. I alle de forskellige aktiviteter, har vi fokus på learing by doing. Det betyder, at vi nogle gange kaster spejderne ud i aktiviteter, de ikke helt ved, hvordan de skal håndtere. Vi sørger altid for, at det sker i en tryg ramme, hvor vi respekterer deres grænser. Når vi ser de lykkes med en aktivitet, der virkede uoverkommelig, ser vi en spejder, der vokser 10 cm i stolthed og er klar på nye sjove udfordringer.

Et andet fundament i spejderarbejdet i 1. Ordrup, er vi arbejder utrætteligt på, at spejderne er den bedste udgave af sig selv, og at de er rigtig god kammerat. Det gør vi ved at sætte fokus på, hvornår man er en god kammerat, og hvornår man ikke er. Alle vores aktiviteter løses bedst ved at samarbejde, så her lære spejderne også, samarbejde virker bedst, hvis man er en god kammerat.

Tilmelding

Tilmelding er ikke nødvendig, men I må meget gerne skrive til gruppeleder@1ordrup.dk om I kommer. Så kan vi bedre planlægge, hvor meget kaffe vi skal lave.

Vi glæder os til at se jer!

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
27. august
Tidspunkt:
18:00 - 19:30
Hjemmeside:
https://www.1ordrup.dk/

Sted

1. Ordrup Spejdere
Charlottenlundvej 36-38
Hellerup, 2900 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier