Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Malte Fisker – Adoration of the Trinity – Dyssegårdskirken

1. september - 31. oktober

Malte Fiskers værker trækker på en bred vifte af kulturelle, religiøse og symbolske referencer.

Paletten består bl.a. af rødlige jordfarver benyttet helt tilbage i den tidligste kunst i Lauscaux-hulerne i Frankrig, blå nuancer reserveret i renæssancen til Jomfru Marias kappe og guld inspireret af religiøse ikoner og altertavler.

Værkerne på udstillingen er forenet via en konsekvent konceptuel mission, hvilket man fornemmer i deres underliggende geometri, såvel som i kompositionens materielle lag. Lige linjer, krydsende striber, positive og negative former er påført med nærmest matematisk præcision.

De stramme formalistiske designs viser sig ved nærmere eftersyn at bestå af bløde poetiske linjer og subtile penselstrøg.

Afhængigt af ens synsvinkel og det skiftende dagslys transformerer billederne sig markant, der er ingen ideel eller intenderet position at iagttage værkerne fra, faktisk det stik modsatte, bevæger man sig lidt til siden ændrer billedet karakter, et felt der først sås som figur, kan pludselig antage karakter af grund. En vekselvirkning mellem rumlig illusion og den konkrete flade etableres.

Ha°ndens arbejde pa° forskellige dage spiller en central rolle, monoton og repeterende, tæt pa° perfektion pa° afstand, men altid med strejf af noget personligt ved nærmere eftersyn, det kan manifestere sig som en vibrerende linje, et bævrende penselstrøg eller noget helt tredje.
De små åbninger skabt af perceptionen mellem hånd og øje samt lysets indvirkning efterlader det sidste stadie af tilblivelsen til mødet mellem beskuer og værk.

Et værk leder til det næste og er alle del af en større forståelse.

Malte Fisker er født i 1988, bor og arbejder i København og er uddannet fra Det Kongelige danske Kunstakademi i 2013. Han har en lang række udstillinger bag sig.

Del på sociale medier

Detaljer

Start:
1. september
Slut:
31. oktober
Hjemmeside:
http://www.dyssegaardskirken.dk/

Sted

Dyssegårdskirken
Dyssegårdsvej 19
Hellerup, 2900 Danmark
+ Google Maps
Hjemmeside:
http://dyssegaardskirken.dk/
Del på sociale medier