Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

ZONTA INTERNATIONAL FYLDER 100 ÅR

februar 11 18:00

Fra Susi Alsfelt har vi modtaget invitation til dette spændende arrangement:

I anledning af 100 årsjubilæet inviterer Zonta KBH I, II, III
samt Frederiksberg til foredrag i Kildeskovshallen med:
ELLEN MARGRETHE LØJ
– DANMARKS HØJST PLACEREDE
DANSKER I FN-SYSTEMET NOGENSINDE.
Foredragsholderen er en diplomat med et ganske imponerede CV og har den 11. februar 2019 lovet at berette om sit fantastiske liv og mere end 40 års lange karriere i Udenrigsministeriet.
Ellen Margrethe Løj er cand. polit. og æresalumne fra Københavns Universitet. I sit arbejdsmæssige virke har aftenens foredragsholder, blandt andet med titel af Special Representative of the Secretary General, været leder af FN’s samlede fredsbevarende indsats i henholdsvis Syd Sudan og Liberia, hvor det lykkedes FN-missionen at opretholde freden efter en yderst bestialsk borgerkrig.
Inden da var hun Danmarks ambassadør i Israel og senere i Tjekkiet samt FN-ambassadør i New York i en seksårig periode, ligesom hun var chef for Udenrigsministeriets Sydgruppe og bestred en række andre poster i Udenrigsministerielt regi.
I 2014 påtænkte Ellen Margrethe Løj at gå på pension, da FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ringede med specialopgaven i Syd Sudan. Her lykkedes det Ellen Margrethe Løj at banke en fredsaftale på plads og få landets præsident til at danne en samlingsregering. Succesen i de urolige regioner af verden skyldes blandt andet, at Ellen Margrethe Løj udstråler en særlig ro og ikke synes at tabe hverken mod eller overblik trods udfordringernes uoverskuelige karakter.
PROGRAM:
KL. 18:00 – 18:10 Velkomst og præsentation af foredragsholder
Kl. 18:10 – 19:15 Foredrag ved Ellen Margrethe Løj
Kl. 19:20 – 21:00 Tapas, 8 slags, med et glas vin eller en vand pr. person Yderligere drikkevarer kan købes for 50 kr. pr. glas vin eller 25 kr. for sodavand.
Kl. ca. 21:00 Afrunding
BILLETTER KAN KØBES PÅ
ZONTABILLETTEN.DK
PRIS KR. 195,00 PR. PERSON

Alle er velkomne til en spændende aften i Kildeskovshallen.

Zonta støtter kvinder.Læs mere om Zonta her

Detaljer

Dato:
februar 11
Tidspunkt:
18:00

Sted

Kildeskovshallen
Adolphsvej 25
Gentofte, 2820 Danmark
+ Google Maps