Kom med til Aktive Forårsdage i uge 18
I Gentofte Kommune er der mange muligheder for at være aktiv, når man er rundet de 60. Det vil foreninger og andre aktører gerne vise frem på Aktive Forårsdage den 29. april til 3. maj, hvor 70 spændende oplevelser venter i alle bydele. Du kan prøve stort set alt – lige fra kortspil og krolf, til motionsfodbold, sejlads og fællesspisning.