Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2021/11/29-2021/12/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri fra personbil, Hellerup

Mellem søndag klokken 19.30 og mandag klokken 16.10 blev der fra en Mercedes Benz personbil, som holdt parkeret på Poppelhøj, stjålet panel, rat og navigation. Indstigning skete ved rudeknusning.

Mand skabte uro i tog, Klampenborg

På baggrund af en anmeldelse om en udadreagerende mand i et tog var patruljer klokken 17.39 til stede på Klampenborg Station. Manden, en 30-årig fra København, blev i den forbindelse fundet i besiddelse af en mindre mængde kokain, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Metalstænger faldt ned fra stillads, Hellerup

Søndag formiddag klokken 11.02 kom en anmeldelse om, at der var faldet to metalstænger ned fra et stillads på Rakelsvej og, at stilladset i øvrigt så ud til at være i fare for at vælte. Af sikkerhedsmæssige hensyn blev vejen afspærret og stilladsfirmaet blev kontaktet og kom ud for at sikre stilladset.

Biltyveri, Gentofte

Klokken 19.29 blev det anmeldt, at en personbil netop var blevet stjålet fra Hellerupvej. Føreren havde parkeret sin bil kortvarigt for at gå ind og hente pizza, og da han kom retur, var bilen væk. I den parkerede bil havde der siddet en hund, som dog blev fundet på gaden tæt på gerningsstedet efter kort tid.

Spirituskørsel, Hellerup

Mandag klokken 01.32 blev en 33-årig mandlig bilist fra Lolland standset og kontrolleret på Tuborgvej i krydset ved Rygårds Allé, efter han havde kørt over for rødt. Han blæste alkometeret op over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Tyveri fra personbil, Charlottenlund

Det blev klokken 09.02 anmeldt, at der var blevet stjålet en fastmonteret bilradio samt kontanter fra en Volkswagen personbil, som holdt parkeret på Hans Bruuns Vej. Tyveriet var sket mellem onsdag klokken 18.00 og torsdag klokken 05.00, hvor en rude i bilen var blevet knust for at skaffe adgang til køretøjet.

Også fra en Volkswagen personbil, som holdt parkeret på Ellevadsvej i samme tidsrum, havde fået smadret en rude. Fra dette køretøj blev navigationsanlægget samt et par solbriller stjålet. Muligvis skete tyveriet omkring klokken 04.00, idet beboerne i et nærliggende hus hørte larm fra vejen på dette tidspunkt.

Nordsjællands Politi har en formodning om, at der kan være tale om samme gerningsperson til tyverierne grundet sammenfald i modus, gerningstidsrum og -sted.

Tyveri fra personbil, Hellerup

En ukendt gerningsperson fjernede på ukendt vis ruden i en Volkswagen, som holdt parkeret på en parkeringsplads på Onsgårdsvej mellem onsdag klokken 17.00 og torsdag klokken 11.30. Fra bilen blev navigationsanlægget stjålet.

Tyveri fra personbil, Charlottenlund

Klokken 16.50 blev det anmeldt, at der imellem onsdag klokken 12.00 og torsdag klokken 12.00 var blevet stjålet infotainmentsystem, GPS med mere fra en VW personbil, der havde holdt parkeret på Enighedsvej.

Færdselsuheld, Skodsborg

Klokken 17.51 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld på Skodsborg Strandvej, idet to personbiler var stødt frontalt sammen.

Den ene personbil ført af en 80-årig mand fra Hellerup kørte i sydlig retning på Skodsborg Strandvej, mens den anden personbil ført af en 67-årig kvinde fra Charlottenlund kørte i nordlig retning, da de stødte sammen. Sammenstødet skete, da den 80-årige kørte over i den modsatte vejbane, sandsynligvis fordi hans udsyn via forruden ikke var godt nok, idet isen ikke var skrabet af i tilstrækkelig grad. Der skete ingen personskade ved færdselsuheldet, men der skete nogen materiel skade. Den 80-årige blev af den udsendte patrulje sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed.

Forsøg på tyveri fra personbil, Charlottenlund

Klokken 09.14 blev det anmeldt, at der imellem tirsdag klokken 14.30 og onsdag klokken 08.45 var blevet trykket en rude ind på en VW personbil, der havde holdt parkeret på Carl Baggers Allé. Der var dog ikke blevet stjålet noget fra bilen.

Tyveri fra personbil, Klampenborg

Klokken 13.36 blev det anmeldt, at der imellem tirsdag klokken 18.00 og onsdag klokken 09.00 var blevet stjålet midterkonsol, solbriller og et golfsæt fra en VW personbil, der havde holdt parkeret på Edelslundsvej ved kirkens parkeringsplads.

Tyveri fra cykel, Hellerup

Klokken 15.11 blev det anmeldt, at der imellem klokken 13.00 og 13.30 var blevet stjålet et batteri fra en el-ladcykel, der havde holdt parkeret foran Netto på Ryvangs Allé. På videoovervågningsbillederne kan en mand ses stjæle batteriet. Han signaliseres som: mand, spinkel af bygning, med langt brunt hår. Iført pink gummisko.

Tyveri fra personbil, Charlottenlund

Mellem tirsdag klokken 17.30 og onsdag klokken 18.30 tiltvang en ukendt gerningsperson sig adgang til en Volkswagen personbil, som holdt parkeret på Skovbakkevej. Indstigningen skete ved rudeknusning, og fra bilen blev der stjålet et navigationspanel samt et par solbriller.

Tyveri fra personbil, Gentofte

Mellem klokken 19.00 og 20.10 blev ruden i en BMX personbil knust, mens bilen holdt parkeret ved en rideklub på Maltegårdsvej. Fra bilen blev der stjålet en taske, som indeholdt nøgler og pung med kort og kontanter i.

Røveri, Gentofte

Klokken 20.42 blev det anmeldt, at der knap 15 minutter tidligere havde været røveri i SuperBrugsen på Baunegårdsvej. Her havde en mand indfundet sig ved kassen og truet personalet til at udlevere kontanter og kartoner med cigaretter. Derefter forlod han stedet igen.

Patruljer kørte til området for at lede efter gerningspersonen, men det var ikke muligt at udfinde ham.

Han beskrives som: lys i huden, spinkel af bygning. Iført sort hættetrøje med Nike-logo ved brystet og lomme på maven, hvide Adidas-bukser med sorte striber ned langs siden, sorte sko med rød hæl, blåt/hvidt mundbind.

Træer gravet op, Hellerup

En ukendt gerningsperson har mellem lørdag aften og mandag morgen klokken 08.00 gravet seks nyplantede træer ved en bolig på Bernstorffsvej op. Sagen blev anmeldt klokken 08.45.

Forlygter stjålet, Hellerup

Mellem mandag klokken 01.00 og tirsdag klokken 07.30 er forlygterne fra en Porsche, som stod på Hellerupvej, blevet stjålet. Tyveriet blev anmeldt klokken 14.09.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Nivå

Klokken 18.38 blev en 28-årig mand fra Hellerup viseret nær Margerittens Kvarter. Her blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvorfor han blev sigtet for dette.

Tyveri fra personbil, Klampenborg

Mellem klokken 05.00 og 07.30 blev ruden i en Volkswagen personbil smadret, mens den holdt parkeret på Dalsgaardsvej. Fra bilen blev der stjålet radio og navigation.

Forsøg på tyveri fra personbiler, Charlottenlund

Det blev klokken 08.38 anmeldt, at en ukendt gerningsperson havde forsøgt at begå tyveri fra en Volkswagen personbil, som holdt parkeret på Skovgårdsvej. Mellem søndag klokken 17.15 og mandag klokken 06.30 knuste gerningspersonen en rude i bilen, men umiddelbart blev der ikke stjålet nogen genstande fra køretøjet.

Også klokken 09.41 blev det anmeldt, at der havde været forsøg på tyveri fra Volkswagen personbil, som holdt parkeret på Frølichsvej. Det var sket mellem søndag klokken 17.00 og mandag klokken 08.00. også her var en rude blevet knust for at skaffe adgang til bilen.

Nordsjællands Politi har en formodning om, at der kan være tale om samme gerningsperson til de to forhold grundet sammenfaldet i modus, gerningstidsrum og nærheden mellem de to gerningssteder.

Narkokørsel, Kgs. Lyngby

En 27-årig mandlig bilist fra Hvidovre blev klokken 10.47 standset af en patrulje på Klampenborgvej ved Helsingørmotorvejen. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring den 27-åriges eventuelle narkopåvirkning.

Færdselsuheld, Gentofte

Klokken 14.59 blev det anmeldt, at en bil ført af en 60-årig kvinde fra Birkerød netop havde påkørt en 19-årig mandlig fodgænger fra København, da hun skulle svinge ud på Nybrovej fra en rundkørsel ved Lagergårdsvej. En patrulje blev sendt til stedet, hvor kvinden blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt. Der skete umiddelbart ikke nogen større personskade.

Ridser i lakken, Hellerup

Klokken 16.10 blev det anmeldt, at en Skoda Fabia, som havde stået op Lille Strandvej, i sagene mellem fredag eftermiddag og mandag morgen klokken 06.15 var blevet udsat for hærværk og havde fået ridser langs hele den ene side.

Uro og uorden, Vangede

Klokken 12.26 anmeldte et vidne, at der var tumult imellem to personer på Vangede Bibliotek. Nordsjællands Politi blev sendt til stedet, hvor den ene af de to personer involveret i tumulten stadig var på stedet. Politiet fik talt med den involverede part samt nogle vidner, og det blev på den baggrund vurderet, at der ikke var nogen sag for politiet.

Færdselsuheld, Gentofte

Klokken 14.16 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Motorring 3 nordgående ved afkørsel 17 Jægersborgvej. Her var der kø ved afkørslen, men dette overså en 22-årig mandlig bilist fra Køge, som ikke nåede at bremse ned, inden han påkørte en personbil, der holdt i kø til at benytte afkørslen. Den påkørte personbil blev skubbet op i endnu en personbil foran, der også holdt stille, og det endte således med, at tre biler var involveret i færdselsuheldet. Der skete umiddelbart ingen større personskade ved færdselsuheldet.

Det fremgår på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke i politiets EDB-systemer, om der blev foretaget sigtelse af den 22-årige bilist.