Politirapporten fra 2026-01-26

Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2026/01/26-2026/02/03.

Brand, Gentofte

Politiet modtog klokken 7.43 en anmeldelse om røgudvikling i et rækkehus. I huset befandt ejeren af huset sig i stuen, en kvindelig beboer, der var kørestolsbruger. Branden forårsagede brandskade i stue og gang og røg- og sodskader i hele resten af huset. Branden havde ikke spredt sig til naborækkehuse. En forbipassende havde hørt et højt brag fra huset og havde af den grund kigget ind i huset og set flammer. Vidnet åbnede herefter hoveddøren og fik sammen med et andet vidne reddet husets ejer ud af huset. Kvinden blev kørt til hospitalet og er trods omstændighederne uskadt. Brandårsagen efterforskes.

Indbrud, Skovshovedhavn

Der har i løbet af kort tid været mange indbrud i både – på Skovshoved Havn. Vi opfordrer bådejere og andre på havnen til at sikre sine ejendele og holde godt øje med evt. mistænkelige personer/adfærd på havnen. 

Overholdt ikke vigepligt, Gentofte
Klokken 18.27 kom en 64-årig mand fra Herlev kørende ad Jægersborgvej. I krydset ved Motorring 3 skulle han dreje til højre, hvorved han påkørte en 34-årig mand fra København, som kom cyklende ligeud. Den 34-årige blev tilset af ambulancepersonale, men der var umiddelbart ingen alvorlig personskade.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier