Politirapporten fra 2026-05-22

Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2026/05/22-2026/06/02.

Bedrageri af 59-årige kvinde, Charlottenlund

Tirsdag klokken 13.52 anmeldte en 59-årig kvinde, at hun var blevet kontaktet telefonisk af en anden kvinde, der udgav sig for at være fra politiet, som havde informeret den 59-årige om, at hun havde været udsat for identitetsmisbrug. Den kvindelige bedrager havde fortalt den 59-årige, at det var en stor og hemmelig sag, og at hun derfor ikke måtte tale med nogen om det. Efter et stykke tid havde en falsk politibetjent ringet retur til kvinden og oplyst hende om, at der var noget mistænkeligt ved hendes bankkonto og sagt, at hendes kollega ville ringe til kvinden for at hjælpe hende med netbanken. Denne kollega kontaktede som varslet den 59-årige og stillede hende efterfølgende igennem til en tredje kollega, der skulle hjælpe hende videre med netbanken. Den 59-årige kvinde oplyste til politiet, at hun var blevet overtalt til at investere i guld, overføre penge og hæve penge. Hun fortalte desuden, at der efterfølgende var kommet en ung mand hjem til hende for at hente guld, og en anden ung mand afhentede kontanter. Den 59-årige kvinde anslog, at hun var blevet bedraget for i alt 444.000 kr.

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, og Nordsjællands Politi får løbende anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier