
Kaffefirmaet fra Tilst ved Aarhus udvider forretningen og åbner ny butik på 413m2 med Danmarks største udvalg af espressomaskiner, kaffetilbehør og kaffebønner i slutningen af oktober 2025. Kæmpe butik med over 100 espressomaskiner
Rigtig Kaffe slår dørene op til en helt ny butik i Gentofte den 29. oktober – og her venter en oplevelse ud over det sædvanlige for kaffeelskere. Butikken kommer til at rumme Danmarks største udvalg af espressomaskiner med mere end 100 modeller fra anerkendte brands som Siemens, Gaggia, Kitchenaid, Smeg, Nivona, Miele, Ascaso, Profitec, La Pavoni, La Marzocco mfl.
Som noget helt særligt kan kunderne også opleve en af Europas største Jura-shop-in-shop med eksklusive espressomaskiner fremstillet i Schweiz. Den største Jura shop-in-shop kan opleves hos Rigtig Kaffe i Tilst ved Aarhus.
Stigende efterspørgsel baner vej for ny butik på Sjælland
Rigtig Kaffe blev grundlagt i 2009 af Morten og Anne Dorthe Melballe i Skanderborg, og virksomheden har siden oplevet massiv vækst. I dag driver de Danmarks største showroom i Tilst ved Aarhus, og med åbningen i Gentofte udvider de nu til Sjælland.
“Den primære årsag til at vi åbner i Gentofte, er den store efterspørgsel fra kunderne. De vil gerne se, mærke og smage på kaffen fra maskinen, før de investerer, men der er langt til Aarhus, hvis man bor på Sjælland. Nu har vi endelig muligheden for at vise vores store udvalg frem her – og det glæder vi os helt vildt til,” siger indehaver Morten Melballe.
Danskerne vil have kvalitetskaffe på café-niveau derhjemme
Virksomheden har tre gange modtaget Børsens Gazellepris og mærker tydeligt danskernes stigende interesse for både kvalitetsbønner og espressomaskiner. Danskerne efterspørger brugervenlige, holdbare og designstærke maskiner, der kan brygge alt fra espresso til cappuccino og caffe latte på café-niveau.
Rejsen for Rigtig Kaffe fortsætter altså på ny adresse i nye rammer, hvor Anne Dorthe og Morten Melballe garanterer for, at du ved et besøg i den nye butik i Gentofte får en kaffeoplevelse for alle sanser.
underne vil blive mødt af 2 af virksomhedens meget kompetente og uddannede medarbejdere, som har opbygget sin viden igennem længere tids ansættelse i Tilst, og nu er klar til at tage imod kunderne på Sjælland. For de kunder, som bor længere væk, er der mulighed for at købe alle Rigtig Kaffes produkter online på webshoppen rigtigkaffe.dk.
Åbningsevent 29. oktober på Nybrovej 91, 2820 Gentofte
På åbningsdagen inviterer Rigtig Kaffe alle forbi til en dag fyldt med kaffeinspiration, smagsoplevelser og gode tilbud. Der er udvidet åbningstid på dagen fra kl. 07.00 til 19.00, og der vil være kø-tilbud til de morgenfriske og naturligvis lækker friskbrygget kaffe til alle.





