Sommeren er lige om hjørnet, og det betyder tid til strandture og ishyggelige pauser. I Nordsjælland finder du nogle af Danmarks mest indbydende strande, hvor du kan slappe af, bade og nyde solen.
Fra Lynæs til Nivå byder kysten på brede sandstrande, hyggelige badebyer og rolige bugter, der er perfekte til både en hel dag ved vandet eller blot en hurtig dukkert. Efter en dag i solen er der næsten ikke noget bedre end at besøge et af de mange ishuse langs kysten. Her kan du finde alt fra små ismejerier til populære steder med hjemmelavet is og spændende smagsvarianter.
I Dronningmølle kan du for eksempel nyde en lækker Hansen-is i Drømmecaféen, som også byder på bøger og vintagefund. Uanset hvor du vælger at tage hen, er der altid en strand, der passer til din sommerdag.
Her er nogle af de bedste strande og isstop i Nordsjælland:
- Lynæs Strand & Havbad – lavt badevand og is på havnen
- Trekanten Strand – tæt på Is Salonen og Fjordens Café & Ishus
- Gråstenvej Strand & Nødebohuse Strand – ispinde hos Tothaven
- Liseleje Strand – is hos Isbaren Liseleje
- Tisvildeleje Strand – bæris hos Rokkedyssegaard
- Rågeleje Strand – skøn strandpromenade
- Smidstrup Strand – besøg Kollerødgård for gårdis
- Gillelejes tre strande – ispause hos Søster’s Is & Chokolade
- Dronningmølle Strand – overnat på Dronningmølle Strand Camping
- Nivå Strand – hyggeligt havnemiljø
Hvilken strand i Nordsjælland vender du altid tilbage til? Vi ses i Nordsjælland!

