
Sommeraktiviteter for hele familien
Kom til årets Børnedag d. 8. august kl. 11.00 – 16.00, hvor der er gratis opera under trækronerne i Kunstparken.
Igen i år har vi den store fornøjelse af at invitere til den traditionsrige børnedag i Kunstparken. På dagen kan du og børnene nyde den sidste sommerweekend i grønne omgivelser, inden det går løs med skole og hverdagens trummerum. Årets tema? Opera i det grønne.
På dagen bliver Kunstparken fyldt med operasangere, kreative workshops, kostumer og masser af musik. Undervejs vil der være små familievenlige forestillinger rundt omkring i parken. På den store terrasse kan du prøve professionelle operakostumer og få taget sjove billeder. Børn i alle aldre kan også gå på opdagelse i Kunstparkens mange værker, som du må røre ved, lege i og kravle på.
Så tag et tæppe og egen mad med, og slå dig ned på plænen til en stor fælles picnic. Undervejs kan du også købe familievenlige forfriskninger i Café Mondrup, der i dagens anledning har udeservering med godt til ganen og den lille sult. Arrangementet er gratis at deltage i.
Program
- Kl. 11.00, 13.00 og 15.00: Opera til tiden spiller stykket Opera på Legepladsen.
- Kl. 14.00: Forestilling med Ride!Sing!Repeat! på plænen.
- Kl. 11.00 – 16.00: Bemandet kostumeprøvning på hovedbygningens terrasse.
Læs mere om årets børnedag.
Art Talk om særudstillingen Mod Motivet
Mød kunstner og forfatter Ann Linn Palm Hansen i samtale med kulturskribent Oliver Stilling, hvor tankerne bag sommerens store udstilling Mod Motivet bliver udfoldet. Lørdag d. 1. august kl. 14.00-15.00.
Museet i børnehøjde
Kom på en museumstur for hele familien d. 8. august kl. 13.00 – 13.30. Tag hele familien med på en familietur, hvor I kommer til at høre om Ordrupgaards spændende værker og historier.
Lav din egen drage
Fra d. 11. august til 4. september inviterer vi til drageworkshop, hvor du kan lave drager af gamle kunstplakater i værkstedet. Bliv dragemester med et kunstnerisk touch!
Vi glæder os til at se jer!
Sted: Særudstillingen
Dato: 08-08-2026
Sted: Ordrupgaard

