Sommeren lækreste isteer & cold brew

Sommeren lækreste isteer & cold brew
Sommerens lækreste isteer & Cold Brew (Foto: Chaya)

Kære te-entusiast,

Når sommeren viser sig fra sin bedste side, er der næsten ikke noget mere forfriskende end et glas iskold te. Med få ingredienser kan du forvandle dine yndlingsteer til elegante, alkoholfrie sommerdrikke, der både smager fantastisk og ser vidunderlige ud.

Et lille øjebliks luksus
Koldt bryggede teer er mere end blot en drik. Det er et pusterum. Et øjebliks ro. En sanselig oplevelse af delikate noter, velafstemte aromaer og kølende friskhed.

Hvorfor vælge cold brew?
Når te brygges koldt, udtrækkes smagen langsomt og nænsomt. Det giver en mildere, mere afrundet te uden bitre noter – med en ren og naturlig sødme. Resultatet er en forfriskende drik, der er perfekt både alene og til mad.

Prøv fx en koldt brygget ren grøn te eller Sencha Zen til lette retter – eller som et elegant alternativ til et glas vin. Koldt bryggede teer gør det let at vælge alkoholfrit – hele året rundt – uden at gå på kompromis med kvalitet eller oplevelse.

Sommerens lækreste isteer
Hos CHAYA har vi samlet nogle af vores bedste opskrifter på iste og Cold Brew – enkle at lave, fulde af naturlige smagsnuancer og perfekte til lange sommerdage, havefester eller et stille øjeblik i solen.

Kig forbi vores butikker og smag blandt andet Rooibos Hindbær, Sencha Zen og Grøn Mango, som lige nu serveres som iste – rene sommerfavoritter. Du finder alt til iste og Cold Brew samt flere opskrifter på vores hjemmeside – og som altid står vi klar med råd og vejledning i vores butikker.

Opskrift – Cold Brew Grøn Mango
En let, elegant og forfriskende iste – perfekt til varme sommerdage.

  • 12 g Grøn Mango (Et Temål svarer til 3-4 g te)
  • 1 liter koldt vand

Tilsæt teen til din Hario istekande eller en karaffel med det kolde vand. Lad teen trække 2-3 timer i køleskabet. Evt. længere. Server iskold – gerne med isterninger og evt. en skive lime, citron eller appelsin.

Ønsker du et perlende pift, så kan du tilsætte lidt danskvand med brus. Prøv også iced Matcha eller Iced Chai latte for en ekstra lækker sommerdrik.

Vi glæder os til at forkæle dig med spændende teoplevelser i Chaya!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier