Vi har glædet os enormt meget til at præsentere dig for den nyeste vin fra vores populære vinhus Mur-Mur-Ium! Det er en toptunet rødvin med masser af bærfrugt, dybde og karakter.

Er der et fransk vindistrikt, som eksperterne holder ekstra øje med i disse år, så er det uden tvivl Ventoux, og det er ikke uden grund, at området kaldes for ”The rising star of the wine world”. Du kan med andre ord her se frem til en helt fantastisk smagsoplevelse!

Le Retour Rouge 2020 Ventoux

Som navnet “Le Retour” antyder, handler det her om at komme tilbage til rødderne inden for selve vinfremstillingen. Denne forrygende vin er nemlig ikke maskeret af hverken fadlagring eller andre tricks.

Der er fuld fokus på frugt og friskhed – og ja, du får her en “ægte” vin, der bærer præg af frisk bærfrugt, samt lækre provencalske krydderier. Simpelthen forrygende!

Hos Mur-Mur-Ium laves man også forrygende rosé- og hvidvin, og nedenfor giver vi dig to gode anbefalinger:

Le Retour Rosé 2020 Ventoux

Rosévin med power! Smagen er saftig og bugner af fersken og granatæble. Den er vedholdende i mundhulen og eftersmagen byder på krydrede provencalske noter.

Lækker til gris og kalv – også fra grillen. Serverer du vinen ved 10-12 grader sidder den lige i skabet.

Viognier 2021

Delikat perle fra området Vaucluse. Smagen er fyldig og aromatisk, og så har den en skøn kompleksitet af eksotiske frugter og citrus.

Druerne høstes på det helt rigtige tidspunkt, og det er med til at sikre en vin med den rette koncentration af sukker og modenhed. Nyd den gerne til fisk, fjerkræ eller lyst kød.

Om producenten: Et af vores mest populære vinhuse er uden tvivl Domaine Mur-Mur-Ium. Vingården ligger på sletten ved foden af Mount Ventoux, som er ideel for dyrkning af især Grenache og Syrah, og druerne høstes om natten for at bevare mest mulig frugt og aroma. Man har været dygtige til at udvælge mindre vinmarker på de sydlige skråninger af Mont Ventoux bjergene i Rhône, hvilket har resulteret i nogle helt unikke vine.

Det løjerlige navn ”Mur Mur Ium”, er latinsk og betyder: ”den summende lyd af bier”. Bierne har nemlig fundet sig specielt godt til rette ved vinmarkerne der omkranser vingården. Siden 2018 produceres der udelukkende økologiske vine hos Mur-Mur-Ium.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev