Dit Gentofte har været til Vandretur i Christiansholms mose. Billederne er taget af Inge Dahl-Madsen, og billedtekst og vers er lavet af OpenAI med inspiration fra Thomas Kingo.
I Christianholms mose, hvor stilheden svømmer,
En mand hviler i græsset, mens aftenens skygger strømmer.
Under trækroners hvisken, i naturens bløde favn,
Finder sjælen ro, hvor livets hastighed står i tavn.
I skyggen af det ukendte, hvor drømme gror,
Åben port til nye veje, hvor hjertet tror.
Med hver en skridt mod lyset, vi lader frygt falde,
En rejse mod det uendelige, hvor sjælen kalde.
I lyset svinder skygger svagt,
hvor troens budskab stille vagt.
Mellem grene hvisker håbet blidt,
en kærkommen fred, hvor sjælen gror frit.
Ved husets indgang står et skilt,
hvor minder hvisker, blidt og vilt.
En tid der svandt som morgenlys,
i skyggerne gemmes livets pris.
Parkerede biler langs gaden står,
i skyggerne hvisker dagdrømme små,
hjulene drømmer om veje, de forlod,
mens tidens strøm blidt forsvinder som då.
I skyggen af en gammel egestamme,
Åbner sig en port mod lysets drøm,
Hvor muligheder som blomster svømmer,
I hjertet spirer håbet, som en sød poem.
I skyggen af et gammelt træ,
hvor stille tanker flyver hen,
her er et rum, hvor sjælen græ,
og ingen hunde kommer igen.
En sti gennem frodig skov,
hvor lyset danser blidt og blødt,
med hvisken fra de høje træer,
en hemmelighed, der aldrig dør.
I skovens skygge, hvor vinden hvisker blidt,
Frodig grøn eng, hvor livets ånd er frit.
Under trækroner, hvor drømme tager form,
Blomster danser let, i naturens varme korm.
Under det grønne løv, hvor latter svæver,
Legende sjæle, der i solen lever,
Som blomster springer, fri fra hver besvær,
Glæden spirer, i hjertet er der nær.
I skyggen af den mægtige form,
hvor tusinder har stået, blødt og varmt,
hun strækker sin hånd mod det storslåede,
en skønhed i betagelse, stille og kært.
Solskin danser på det frodige græs,
hvor kærkomne dråber kysser jorden blidt,
en melodi af liv i hver en grøn masse,
hvor hjertet finder ro, og sjælen er frit.
