Jesper Christiansen, Paradismaleri #XVII (Into our First World), 2015. Privateje. Fotograf Jacob Busk Bro.

VINTERFERIE PÅ ORDRUPGAARD
Oplev den anmelderroste udstilling med Jesper Christiansen eller besøg Finn Juhls hus. Tag børnene med

JESPER CHRISTIANSEN PÅ ORDRUPGAARD
Udstillingen er netop åbnet, og de første anmeldelser er allerede kommet. Se hvad anmelderne skriver:
“MAN HAR LYST TIL AT BO I HANS BILLEDER””Det er billeder, man gerne vil flytte ind i, og derfor er det meget passende, at der er et blåt dukkehus på ét af dem. Det er billeder fulde af skønhed og detaljer. Et mylder af referencer til den store litteratur, til musik og til andre malere.”Berlingske ⭐⭐⭐⭐⭐”EN SKØNHEDSDYRKENDE MALERNØRD””Ordrupgaards retrospektive udstilling med maleren Jesper Christiansen giver nedslag i 40 års kunstnerisk produktion. Der er ingen slager i kunstnerens skønhedsdyrkende paradis – tværtimod er det den rene, visuelle nydelse.” Kristeligt Dagblad ⭐⭐⭐⭐⭐”DEKORATIVE KALDER DE DEM. JA, DET SKAL JEG LIGE LOVE FOR!””Fælles for alle billederne er, at de fungerer som billeder betragtet. Som illustrationer er de gode. Velkomponerede. Jeg tror ikke, at der er et eneste dårligt billede på udstillingen.”Politiken ❤❤❤”JESPER CHRISTIANSENS PARADIS PÅ ORDRUPGAARD””De mange naturbilleder er som en vandring i Paradisets have – eller i den danske skov i et moment, som vi dog meget sjældent oplever. Jesper Christiansen formår som maler at skabe de mest betagende billeder, der ligner noget, der er hentet fra virkeligheden, med som derefter har været igennem en eksotisk forvandlingskur.” Kunstkupeen ⭐⭐⭐⭐⭐”DEN LITTERÆRE LANDSKABSMALER””Jesper Christiansens malerier er ganske enkelt forførende i deres glødende og mættede farvepragt, og de smukke landskaber rammer plet i tidsånden. I en tid, hvor naturen er i fare, og hvor biodiversiteten skal sikres og udbygges, er der i høj grad brug for Christiansens malerier.”Kulturinformation ⭐⭐⭐⭐⭐
LÆS MERE
Jesper Christiansen i sit atelier i Odsherred. Fotograf Paul Skovbakke.
LYT MED I APP’EN
I udstillingens app kan du høre Jesper Christiansen fortælle om udvalgte værker.
Jesper Christiansen fortæller om udvalgte værker i udstillingens app, og det er næsten som at få en privat omvisning med kunstneren selv. Ledsaget af app’en får du således en fantastik indføring i et stort og fascinerende værk.ET TIP:Medbring gerne et headset, så slipper du for at holde telefonen op til øret.
DOWNLOAD APP’EN 
Besøg Finn Juhls hus i vinterferien. Fotograf Henrik Sørensen.
BESØG FINN JUHLS HUS
Finn Juhls hus holder ekstraordinært åbent fra tirsdag til søndag i uge 7.
Der findes kun ganske få huse fra Finn Juhls hånd, for skønt han egentligt var uddannet arkitekt, var det især som møbelarkitekt, at han opnåede berømmelse. Finn Juhls skulpturelle møbler er rigt repræsenteret overalt i hjemmet. Her finder du for eksempel Høvdingestolen, Poeten og Judasbordet for blot at nævne nogle få.Men møblerne står ikke alene. Kunsten indtager nemlig en lige så central plads. Værker af tidens førende danske kunstnere som Vilhelm Lundstrøm, Asger Jorn, Erik Thommesen og Sonja Ferlov Mancoba var nøje udvalgt af Finn Juhl. I overensstemmelse med hans drøm kommer huset derved til at fremstå som et modernistisk ”gesamtkunstwerk”, der forener arkitektur, design og kunst i en samlet helhed.
DET SKER I VINTERFERIEN
Jesper Christiansen introducerer udstillingen for omviserteamet, så de kan formidle den videre til glæde for museets gæster.
KOM MED PÅ OMVISNING
Hver uge tilbyder vi to offentlige omvisninger, hvor du kan komme med rundt i de faste samlinger eller i den aktuelle særudstilling sammen med en af vores dygtige omvisere.
Offentlige omvisninger:
Onsdag kl. 17Lørdag kl. 14I kalenderen nedenfor kan du udvælge hvilke omvisninger, du vil med på.Omvisningerne er gratis, når entréen er betalt.
KALENDER
RESERVER PLADS 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev