Med sommeren for døren inviterer Chaya dig udenfor blandt blomstrende frugttræer og fuglesang, når vi sammen starter dagen ud med Yoga & Afternoon Tea. Er din søndag formiddag ledig, så kan du allerede i denne uge være med til sæsonens første event d. 22.05.22 kl. 09.00-12.00.

Chayas yoga-events starter med en time yoga på plænen foran det smukke Paradehus. Yogapraksissen undervises af Helena fra Helena Jacobsen YOGA, der står bag en række yoga-events og retreats. Helena underviser i Hatha-yoga med fokus på at skabe styrke og smidighed i kroppen, samt ro i sindet. Vi starter med en kort meditation, hvorefter vi har fokus på at løsne op – primært i skuldre, ryg og nakke via. bevægelse og dybe stræk. Yogatimen afsluttes med en afspænding, hvor du vil mærke yogaens effekt i din krop. Yogapraksissen henvender sig både til øvede yogier og til dig, der aldrig har dyrket yoga før.

Efter lidt balsam til kroppen og sjælen, så kalder ganen på lidt godt, hvilket Dronning Louises Tehus sørger for. Vi vil her kigge nærmere på teens sundhedsfremmende effekt ved bl.a. at inspirere med iste brygget på matcha te, varme teer af forskellige varianter samt uddybe teens mangfoldige verden. Alt dette med tanke på, at du selv kan lære at brygge den perfekte kop te og få det maksimale ud af de sunde mineraler, vitaminer og antioxidanter, der findes i te.

Omgivelserne i Rosenhaven, hvor traktementet indtages, kalder på engelsk romantik, hvilket du finder i vores engelske porcelæn og forsølvede tepotter hvoraf teen serveres. Hertil kommer etagefade med fingersandwich, scones og petit four samt frisk frugt til lejligheden.

Eventet foregår som et eksklusivt arrangement med op til 20 deltagere, hvilket giver god mulighed for at fastholde roen fra yogatimen. Afslutningsvis gives en goodiebag med hjem.

Det praktiske

Tidsrum: Kl. 09.00-12.00 Mødested: Vi mødes foran Paradehuset Datoer: 22.05, 05.06, 26.06, 10.07, 14.08, 21.08 & 18.09 Pris: 375 kr. per person Medbring: Yogamåtte og tæppe Sprog: Undervisningen foregår på dansk

I tilfælde af dårligt vejr kan eventet blive aflyst/flyttet – ved aflysning bliver pengene refunderet.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Gennem sommeren byder vi på andre spændende aktiviteter, som du kan læse mere om her.

Følg os på Facebook eller Instagram for løbende opdateringer, events og andet på Ordrupgaard.

Kunne dette være interessante for nogle du kender?

Share

Share

Forward

FORRETNINGER

Chaya Lyngby Hovedgade 9A 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 4593 9090

Chaya Jægersborg Allé 37 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 9097

Dronning Louises Tehus Ved Slotshaven 12 2820 Gentofte Tlf.: 3132 3960

Ordrupgaard Café ved Chaya Vilvordevej 110 2920 Charlottenlund Tlf.: 2269 3960

Tilmeld dig vores nyhedsbrev