Som afslutning på vores USA kampagne, giver vi to knald gode anbefalinger på vine i særklasse. Den ene er en forrygende lækker Riesling, der kommer fra Washington State, og den anden er en verdensklasse Pinot Noir fra Oregon. Så skal der noget ekstra godt på bordet, så er du altså her garanteret to fantastiske smagsoplevelser!

Riesling Washington State
2017 Charles & Charles

Vinen rummer en hel masse forskellige nuancer, der side om side skaber et spændende og nuanceret billede. Den er syrlig, men den er også blød og blid i sin frugtstil. Den er diskret i begyndelsen, men er også storladen mod slutningen, hvor eftersmagen sætter ind med fedme og lækkerhed. Og på den måde er den helstøbt, fordi vinen har lidt af det hele.

I 2000 var der cirka 150 vingårde i staten Washington, og i dag er der omkring 900. Vinmarkerne strækker sig over et areal på 50.000 hektar – nogenlunde samme størrelse som Napa Valley i Californien. Vinene fra Washington State høster stor international anerkendelse, og det bekræftes kun af at Wine Spectator tidligere har udnævnt en Washington-vin til ”Årets Vin”, Wine Enthusiast har givet en perfekt 100-point score, og så har Food and Wine udnævnt en Washington-vingård til ”Årets Vinproducent” – sådan!

Pinot Noir Oregon
2018 Joel Gott

Denne forrygende rødvin har alt, hvad du kan forvente af en luksus Pinot Noir fra Oregon: Indbydende duft af modne kirsebær, blommer og hindbær med et strejf af tobak og vanilje. Smagen byder på en lækker frugtsmag, der fører til en lang, elegant afslutning.

Super smagsoplevelse!

Oregon er det amerikanske svar på Bourgogne. Staten ligger på den amerikanske vestkyst imellem Californien i syd og Washington i nord. En stat, som på mange områder minder om Bourgogne både i forhold til klima og de druer, som dyrkes. Her er det nemlig også de klassiske Bourgogne-druer som Pinot Noir og Chardonnay der dominerer.

Pinot Noir-vinene er fine og elegante, og minder på mange måder om vinene fra Bourgogne, men de har også lidt mere frugt og især tranebær i smagen. De har en høj syre, lavere alkohol, er mere tanninrige og er derfor langt i stilen fra de californiske lidt sødmefulde, frugtige og alkoholtunge vine.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev