Formue og gæld 2019

Nettoformuen består af positive formuekomponenter (bolig, bil, pension, indestående på bankkonti, aktier mv.) fratrukket gæld. Nettoformuen er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af tyverne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og er etableret på arbejdsmarkedet. Herefter er der en jævnt stigende sammenhæng mellem formue og alder op til de 65-69 år, hvor gennemsnitsformuerne topper med 2,6 mio. kr. pr. person.

Nettoformue efter alder. 2019Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister

Hvorfor der er forskel mellem medianen og gennemsnittet?

Medianen for nettoformuen topper på 1,7 mio. kr. for de 60-64-årige. Forskellen på median og gennemsnit skyldes, at nogle mennesker har meget høje formuer. Det trækker gennemsnittet betragteligt opad. Medianen viser formuen, hvor præcis halvdelen af gruppen har en højere formue og kan således være en bedre indikator for det typiske formueniveau i befolkningen.

Alderseffekt giver stor formueulighed

Formuer er mere ulige fordelt end fx indkomster, når man betragter hele befolkningen. Det hænger blandt andet sammen med den klare sammenhæng mellem alder og formuestørrelse. Således er det fx kun 0,5 pct. af de 20-24-årige, der har en nettoformue over 1,7 mio. kr., som er medianen for de 60-64-årige. Den store forskel på median og gennemsnit i figuren viser dog også, at der er betydelig variation i formuerne inden for aldersgrupperne.

Senere pensionsalder for nogle

Kigger man på gennemsnittet, kan man se, at det først begynder at falde en del ved de 70-74-årige. En del højtlønnede vælger at gå senere på pension end flertallet og holder derved gennemsnittet oppe. Ser man på medianen, får man et lidt andet billede. Her afspejler knækket i kurven, at de fleste er gået på pension i aldersgruppen 65-69 år, og derved er begyndt nedsparingen.

De unge investerer i boliger og biler

Bolig og bil udgør ofte de primære aktiver for den yngre del af befolkningen. Disse formuer stiger med alderen indtil omkring 50-årsalderen. Pensionsformuen fortsætter derimod med at vokse indtil pensionsalderen. For de ældste udgør den finansielle formue en stor del af formuerne. De har sparet knap så meget op til pension som senere generationer og har fået store dele af de private pensioner udbetalt. Andelen, der har ejerbolig og bil, falder også med alderen blandt de ældste, ligesom at værdien af disse aktiver kan være lavere, da de ældste ofte bor i mindre boliger.

 

Formuens sammensætning efter alder. Gennemsnit. 2019Kilde: www.statistikbanken.dk/indkp107

Gælden topper tidligere i livet end nettoformuen

Relativt mange unge starter med bank- og studielån. Denne gæld vokser fortsat indtil midten af 40’erne, hvilket bl.a. skyldes, at de yngre optager lån til køb af bolig og bil. Derefter begynder gælden at falde og særligt den finansielle formue at stige.

Formuestatistikken er revideret

Fra i år indgår andelsboligforeningernes gæld i den model, som beregner værdien af andelsboligerne. Det reducerer den opgjorte værdi af andelsboliger med omkring en tredjedel. På den anden side betyder ændrede beregningsforudsætninger i beregningen af tjenestemandspensionerne, at deres værdi opgøres 10 pct. højere end tidligere. Begge ændringer er ført tilbage til statistikkens start i 2014 og skaber således ikke databrud, når udviklingen betragtes.

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box