Skovshoved hotel skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om obtober på hotellet:
Efterår i Skovshoved
Snart kommer efteråret med dets smukke, gyldne farver. Udenfor er det skovens blade, mens vi indenfor tænder op i pejsen og skærer græsskar til Halloween. Kig forbi Skovshoved Hotel i oktober, hvor vi byder på oktobertilbud på et dejligt efterårsophold, nyheder på menukortet, samt hyggelige og (u)hyggelige events.
Efterårsophold
Hvorfor ikke snuppe et efterårsophold i hyggelige omgivelser ved vand, skov og tæt på København? Vi byder efteråret velkommen med et oktoberophold til blot kr. 1.700,- for to personer. Nyd stemningen og udsigten over Øresund i vores skønne superiorværelse inkl. stor, lækker morgenmadsbuffet med fokus på sunde og økologiske produkter.
Området omkring hotellet byder bla. på dejlige gåture langs vandet, i skoven eller de lokale handelsstrøg. Langs kysten mod nord findes mange museer som fx Karen Blixens Rungstedlund, Nivaagaards Malerisamling og Louisiana. Og med blot 7 km til København er der masser af muligheder for museer, teater, arkitektur og Københavns dejlige byliv.
Læs mere og book ophold
Nyt på menuen
Hvem ka’ ikke li’ Fish & Chips? Det er en af de populære nyheder på frokostmenukortet. Efteråret inspirerer også køkkenchefen, som bla.har sat svampe a la creme og risotto med vilde svampe på menuen.
Restauranten har åbent alle dage til frokost fra kl. 12.00 – 15.30 og middag fra kl. 17.30 – 21.30