Nyt grilltermometer med app guider til perfekt tilberedning

Weber skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om  det nye grilletermometer:

Nyt grilltermometer med app guider til perfekt tilberedning.

Med det nye grilltermometer, Weber Connect Smart Grilling Hub, og en app til din smartphone omdannes alle grill til en smartgrill og forvandler enhver griller til grillmester. Det har aldrig været lettere at brillere på terrassen.

Webers grilltermometer

Glem alt om hemmelige opskrifter og gamle husmoderråd. Hvis du vil være sommerens grillmester skal du udnytte den nyeste teknologi, der kan guide dig til den ene perfekte grilloplevelse efter den anden. Det helt nye intelligente grilltermometer, Weber Connect Smart Grilling Hub, passer til alle grillmodeller og forener kunstig intelligens med næste 70 års opsamlet grillerfaring og viden om tilberedning.

Du vælger i app’en, hvad du vil grille og om du ønsker kødet gennemstegt, medium eller rødt.

Termometeret måler derefter både kernetemperatur på kødet og i grillen, og sender notifikationer til din smartphone om, hvornår du skal vende kødet, hvornår det skal tages af grillen og er klar til servering. Du følger blot guiden på telefonen trin for trin og kan samtidig slappe af og hygge med familie og gæster.

App’en opdateres løbende og kan hentes til både Android og IOS. Den indeholder tips, tricks og opskrifter af enhver art og er derfor også en kilde til masser af inspiration til nye grilleventyr. Så når du tilslutter termometeret til app’en på din smartphone, holder du bogstaveligt talt nøglen til grillsucces i din hule hånd.

Weber Connect Smart Grilling Hub kan købes i butikkerne og på weber.com fra marts.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier