21 pct. af danskerne vil træne endnu mere: Sådan undgår du skader

Inaktivitet og utålmodighed har præget danskernes livsstil de sidste tre måneder, hvor landets fitnesscentre har været lukkede. Hos Fitness World er mange medlemmer tilbage i de vante rammer, og det får træningsekspert til at opfordre danskerne til at tage det roligt og ikke lægge for hårdt ud.

Styrketræning, foto: ABW

Landets største fitnesskæde Fitness World kunne torsdag morgen atter invitere træningsglade danskere indenfor igen efter knap tre måneders nedlukning. Et tilbud, som mange af medlemmerne allerede benyttede sig af de første dage, og som vidner om, at de vante rammer og muligheder, som fitnesscentrene tilbyder, har været et stort savn for tusindvis af danskere.

En ny undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut viser, at efter corona er mere end 38% af danskerne er helt stoppet med at dyrke motion**. Samtidig forventer næsten alle danskere at blive lige så aktive med træningen igen som før nedlukningen, og 21 pct. forventer endda at dyrke mere sport og motion end før***.

Det får træningsekspert og fysiolog Henrik Duer fra Fitness Institute til at opfordre alle til at starte forsigtigt op for at undgå skader:

“Nogle af de primære risikofaktorer til skader i forbindelse med motion er for høj intensitet, for stor træningsmængde og manglende teknik. De tre faktorer kan sammen med mange måneders inaktivitet være en farlig cocktail, når det kommer til skader, så derfor er det vigtigt, at man lytter til kroppen og ikke presser sig selv for hårdt her i opstarten,” siger Henrik Duer og fortsætter:

“Hverken formen eller fysikken er den samme, hvis træningen har ændret sig eller stået stille den seneste tid. Så opfordringen er: Skru ned for forventningerne og tag den med ro i starten. Du skal nok komme tilbage til din gamle form igen, men det er afgørende, hvordan du lægger ud,” lyder det fra træningseksperten, som henviser til fem gode råd til en god opstart.

Træningsekspertens fem gode råd til en god opstart:

1. Start i det små – Sæt dig nogle små, konkrete og opnåelige mål i stedet for at kaste dig ud i en overambitiøs træningsplan. Husk at have masser af tålmodighed, det kan øge risikoen for skader, hvis du går for hurtigt frem

2. Lyt til din krop – Det er altid bedre at træne bare 30 minutter end 0 minutter. Ambitioner er gode, men vær realistisk, så du undgår at blive skuffet eller skadet. Start stille og roligt op og mærk efter, hvordan din krop reagerer. Vær opmærksom på unaturlig ømhed, og hvis du føler en konstant træthed til træning. Nøglen til gode træningsresultater ligger i vedholdenhed og gode vaner – ikke i overambitiøs træning

3. Hjælp den gode vane på vej – Identificer de ting, der lykkes for dig, og som hjælper dig nærmere dine mål. Og forsøg så at gentage dem, indtil de bliver til en vane. Husk at træningen skal være en god oplevelse

4. Motiver hinanden – Find en træningsmakker og motiver hinanden til at komme afsted. Det kan fx være din partner, ven, nabo eller kollega. Når man har en fast aftale med en anden person, er sandsynligheden, for at man bryder den, mindre.

5. Accepter tilbagegang – Hvis du oplever en mindre tilbagegang, så accepter den. Det handler om de små skridt og det lange forløb. Formen og fysikken skal nok komme (igen) med tiden, så det er vigtigt at have tålmodighed.

Vores motionsvaner vil ændre sig

Med nedlukningen af landets fitnesscentre og idrætsforeninger tilbage i marts blev danskernes rammer for at dyrke sport og motion forandret med et slag.

Ifølge Idrættens Analyseinstitut har det ført til markante forandringer i danskernes idrætsvaner, og det får betydning for vores måde at bevæge os på fremover:

“Generelt er danskerne blevet mindre aktive, og det kan have store betydninger for den brede folkesundhed, både fysisk, mentalt og socialt. At 38 pct. af de danskere, der var aktive før corona, nu helt er stoppet med at dyrke sport og motion, er et skræmmende højt tal. Omvendt hævder 21 pct. af danskerne, at de forventer at dyrke mere motion efter nedlukningen end før, så det er tydeligt, at danskerne er optimistiske, hvad angår det at vende tilbage til en aktiv hverdag, og mange har nok på egen krop har mærket, hvad inaktivitet kan gøre ved os og har fået lyst til bevæge sig mere,” siger Helene Kirkegaard, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut.

Hos Danmarks største fitnesskæde glæder man sig over, at medlemmerne endelig er tilbage, og at der bliver taget hensyn til hinanden.

“Åbningen af centrene er forløbet rigtig godt, og det er dejligt at byde alle velkommen tilbage. Vi oplever begejstring og ser store smil rundt omkring – både blandt medlemmerne og vores medarbejdere – og vi er meget stolte af at kunne skabe rammerne og se, at alle er så gode til at passe på hinanden ved at holde afstand, vise hensyn og sikre en god hygiejne,” siger direktør i Fitness World, Lars Frødstrup og afslutter:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier