Paula Larrain som gæsteprædikant

75-året for de første kvindelige præster i Danmark

Jægersborg Kirke markerer, at det er 75 år siden, vi fik de første kvindelige præster i Danmark! Det sker, når journalist, forfatter og foredragsholder Paula Larrain er gæsteprædikant til højmessen søndag den 8. oktober kl. 10.00.

Paula er selv troende og har tidligere været vært på flere af DR’s trosprogrammer. I dag er hun redaktør på “Etik og tro” under web-nyhedsmediet Altinget. I sin gæsteprædiken til højmessen vil hun tale om, hvordan Bibelen gennem tiden er blevet misfortolket og misbrugt til undertrykkelse af kvinder igennem næsten 2000 år.

Sognepræst Lea Skovsgaard er liturg til højmessen.

Efter højmessen serverer vi frokost i sognegården. Også ved frokosten holder Paula Larrain et kort oplæg – om sin egen vej til troen.

Frokosten er gratis, men du skal tilmelde dig på kirkekontoret senest tirsdag den 3. oktober enten på tlf.: 39654253 eller via e-mail: jaegersborg.sogn@km.dk. Læs mere her.

Jægersborg Kirke. Foto: IDM

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier