De undervurderede teer

Fire spændende Oolong-teer

Tehuset Chaya, der er at finde dels på Lyngby Hovedgade 9A og dels på Jægersborg Allé 37 i Charlottenlund, har i sagens natur en stor viden om te – og ikke mindst om forskellige typer af te. I deres seneste nyhedsbrev fortæller de om de spændende Oolong-teer:

“Oolong te er en mellemting mellem en grøn og en sort te. Processen for produktion af Oolong te er den samme, som når man fremstiller sort te. Tebladene gennemgår en oxideringsproces, men den stoppes tidligere end ved fremstilling af sort te og man får derved en mellemting mellem sort og grøn te. Længden af oxideringen gør, at Oolong teer spænder bredt – fra en næsten grøn te til en næsten sort te.

Oolong te er kendt for sin delikate smag og aroma, der varierer afhængigt af oxidationsgraden. Oolong te giver en te, der tager det bedste fra de to verdener – grøn og sort te. Man får en mild kop te, men med dybde og fantastisk smag og aroma.”

Når du besøger Chaya i en af deres velduftende og spændende butikker, kan du ikke alene kan få god vejledning i valget af te, men det er også muligt at smage eksempelvis en Oolong-te!

Hos Chaya finder du fire forskellige af disse interessante teer, som i øvrigt også kan bestilles via nettet:

“China Oolong White Downey – Økologisk – Denne unikke Oolong fra Guangxi giver en fløjlsblød kop te med en let ristet, blomsteragtig smag. Teen er oxideret ganske let, hvilket resulterer i den meget lette og delikate kop te. Denne te er meget sjældent, og har hvert år nye noter og smagsnuancer.

Formosa Oolong – En klassisk oolong te, som er oxideret lidt længere og som derved bliver kraftigere og dybere i smagen. En skøn te, som aldrig bliver bitter.

Jade Oolong – Økologisk – Denne Oolong te er en grøn oolong. Tebladene er kun oxideret ganske let, hvilket resulterer i en let kop te med nøddeagtig og let ristet smag. De grøn-blå blade er rullet til små kugler, som folder sig ud under brygningen af teen.

Oolong Bær – Oolong te tilsat hindbær samt hindbær og jordbær aroma. Dette giver en let kop te med en liflig duft af dansk sommer.”

Se alle Chayas 4 Oolong-teer lige her. 

Foto: Chaya. Presse.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier