Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2024/07/01-2024/07/09.
Flere anmeldelser om musik til ulempe, Nordsjælland
Der har det seneste døgn været flere anmeldelser om musik til ulempe rundt omkring i Nordsjælland. Blandt andet måtte en patrulje bede nogle festglade mennesker om at skrue ned for musikken på Eivindsvej og Øresundvej i Charlottenlund. En patrulje kørte også til Mellemvangsvej i Espergærde, hvor de sørgede for, at der blev skruet ned for musikken.
Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.
Er du selv udsat for musik til ulempe?
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.
Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 114. Vi er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.
Kørte uden kørekort, Charlottenlund
En 29-årig mand uden fast adresse blev klokken 20.20 standset af en patrulje på Ordrupvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da han havde sat sig bag rattet på trods af, at han ikke havde erhvervet noget kørekort.
Musik til ulempe, Nordsjælland
Søndag aften og natten til mandag har der været flere anmeldelser af musik til ulempe. Blandt andet på Ejlersvej i Humlebæk, Bostabose V Stræde i Klampenborg og Bukkeballevej i Rungsted Kyst. I alle tilfælde kørte en patrulje til stedet og sørgede for at få reguleret støjniveauet, så de omkringboende kunne få nattero.
Sigtet for biltyveri, Gentofte
Tre unge mænd i alderen 16-17 år fra henholdsvis Gentofte og Greve blev mandag aften klokken 21.45 sigtet for brugstyveri af en bil, som stod på Nybrovej. De tre havde set deres snit til at stjæle bilen, mens føreren kortvarigt havde forladt den. De unge mænds værger og de sociale myndigheder underrettes om sagen.
Sigtet for narkokørsel, Charlottenlund
Onsdag aften klokken 17.59 blev en 31-årig mand fra København sigtet for narkokørsel, da en patrulje traf ham ved Skovshoved Havn. Manden blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Blodprøven skal nu analyseres for at fastlægge den 31-åriges nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.
Sigtet for narkokørsel, Græsted
Søndag morgen klokken 08.17 blev en 50-årig mand fra Hellerup standset, da han kom kørende ad Gillelejevej. Manden blev bedt om at tage en narkometertest, og den viste, at han var påvirket af narkotika. Den 50-årige mand blev herefter sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge den 50-åriges nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen. Manden blev tillige fundet i besiddelse af amfetamin, hvilket han også blev sigtet for.
Var i besiddelse af hash til videresalg, Gentofte
En 26-årig mand fra Bagsværd blev torsdag aften sigtet for at være i besiddelse af en mængde hash til brud for videresalg. Manden blev standset på Nybrovej og salgsposerne med hashen blev fundet i mandens bil. Der blev endvidere fundet et større kontaktbeløb, som formodes at stamme fra hashsalg.
Beruser, Nivå
Anmeldelse kl. 09.39 om, at der væltede en beruset mand rundt på Nivå Station. Manden havde flere gange været nede og ligge på skinnerne. Togtrafikken kørte med nedsat hastighed. Beredskabspatrulje til stedet som fik kontakt til den 27-årige berusede mand fra Charlottenlund, og derefter sat ham på hans tog. DSB herefter underrettet om at togtrafikken kan fortsætte.