Det er sidste chance i år for at nyde Afternoon Tea i den smukke Rosenhave. Fra den 1. oktober flytter Chaya nemlig indenfor i det stråtækte Dronning Louises Tehus. Derfor, grib chancen nu og nyd sensommeren i deres skønne omgivelser.
Med Chaya som vært og Dronning Louises Tehus som kulisse kan du også komme til sommerens sidste eksklusive udendørs events i vores fantastiske omgivelser, der emmer af historie og skønhed. Her inviterer vi til events, der forhåbentlig vil inspirere og give et åndehul fra hverdagens travlhed.
I forlængelse af den lange sommer og det gode vejr, samt stor efterspørgsel, har dearrangeret en ekstra Historisk rundvisning & Afternoon Tea fredag den 27. september.
Sidste chance for at nyde Yoga & Te er søndag den 15. september.
Sensommeren indbyder også til at smage de delikate Oolong teer, som er nogle af de mest fascinerende teer. Oolong te er elsket af te-enthusiaster over hele verden og kendt for sin subtile smag og duft, samt de mange sundhedsmæssige fordele.
De ser frem til at byde dig velkommen til unikke teoplevelser hos Chaya.