Tekstilfest i Byens Hus

Lørdag den 26. april kl. 10-17 er der tekstilfest i Byens Hus. Kom og fejr alt det tøj, der allerede findes i verden og lær om bæredygtigt forbrug, genbrug, reparation og upcycling. 

Sammen med Affald og Genbrug i Gentofte Kommune sætter medskaberne i Byens Hus fokus på tekstiler, og hvordan vi kan mindske vores forbrug og genbruge mere.

Så kom og vær med til at give tøjet nyt liv til Tekstilfestival i Byens Hus den 26. april kl.10:00 – 17:00. Du bliver klædt på til at elske din garderobe og give dit tøj et længere liv.

  • I Agoraen kan du opleve forskellige eksperter fortælle om genanvendelse af tekstilaffald og greenwashing i modeindustrien og få gode råd til et bæredygtigt tøjforbrug.
  • I den store sal vil der dagen igennem være byttemarked og mindre workshops, hvor du kan reparere og dekorere brugt tøj med tekstiltryk.
  • I Teatersalen kan du være med til at skabe et fælles kunstværk af tekstilaffald, og blive inspireret til at hækle og sy med brugte tekstiler og garn. Du kan også høre klimadigte og musik og se en teaterforestilling over temaet tøjforbrug.
  • Udenfor i gården kan du købe second hand tøj i loppemarkedsstande, snacks, mad og kaffe.

Dagen er for alle! Både store og små, unge og ældre!

Se mere her:

Tekstilfestival – Gentofte Gentænker Garderoben – Byens hus

Foto: ABW

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier