Søndag 30. oktober havde Gentofte Kino inviteret til amerikansk aften i anledning af det kommende præsidentvalg.
Niels Lindvig og Mads Fuglede gjorde de omkring 70 deltagende klogere på USA og der var underholdning i amerikansk stil med Tamra Rosanes, der sang Country Music, bl.a. om The Lonely Cowboy, der red mod vest, og senere fik Eddie Skoller hele salen til at synge med.
I pausen blev der serveret dejlig amerikansk vin fra Holger Frederiksens Eft. på Ordrupvej.
Aftenen sluttede med en debutfilm af James Schamus efter Phillip Roths roman om en jødisk student i Ohio i 50-ernes USA. En rørende kærlighedshistorie.