COVID-19: Ny testklinik åbner

Borgere i og omkring hovedstadsområdet kan fra nu af booke en tid på SOS Internationals nye testklinik. Medicinsk personale på klinikken udfører en kviktest, der på 15 minutter giver svar på, om man har COVID-19.

Testklinik, foto: SOS

Ikke alle har mulighed for at arbejde hjemme, mens man venter på at blive testet og få svar på, om man er smittet med COVID-19. For at give så mange som muligt mulighed for at blive testet og få hurtigt svar, har SOS International indrettet en testklinik i sine lokaler på Frederiksberg i København.

– Vi ser vores klinik som et supplement til den offentlige teststrategi. Vi vil gerne bidrage til kampen mod COVID-19 ved at gøre test tilgængelige for så mange danskere som muligt, siger divisionsdirektør Karin Tranberg, SOS International.

Udover testklinikken har SOS International også lavet et tilbud rettet mod virksomheder med behov for at få testet et større antal medarbejdere.

– Vi kan komme ud med medicinsk personale og foretage test på medarbejdere. Det er ikke alle jobfunktioner, der kan varetages hjemmefra, og det kan blive dyrt for virksomhederne, hvis medarbejdere i større omfang må blive hjemme, mens de venter på svar på en COVID-19 test, siger Janus von Platen-Hallermund, afdelingschef, medicinsk center, SOS International.

Fakta:
• Der er åbent for bookinger til testklinikken fra i dag, tirsdag 29. september 2020: www.sos.eu/da/covid-19-test
• Betaling sker online via bookingbekræftelsen (pris: 375 kroner)
• Testklinikken ligger på Nitivej 6, 2000 Frederiksberg – der er indgang gennem porten. OBS: Det er en forudsætning, at man bærer mundbind under opholdet i klinikken.
• Efter testen udleveres et “coronapas” med testsvaret.
• Kviktesten, som SOS International bruger, er produceret i Frankrig, CE-godkendt og valideret af den danske lægefaglige rådgivningsvirksomhed, Medkoncept.
• Testen giver et resultat med høj præcision: Sensitivitet (andelen af påviste positive tests, som er korrekt identificeret som sådanne) på >95% og en specificitet (andelen af negative test, som er korrekt identificeret som sådanne) på 100%
• Testresultaterne overleveres til Statens Serum Institut.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier