Hvis I ikke kender kulmulen, har I noget til gode. Kulmule er historisk en meget vigtig fisk i Europa, særligt omkring Middelhavet, hvor den har været på menuen i årtusinder. Kulmule er i familie med torsken. Den lever på 30-400 m dybde, men undertiden også på dybere vand på ned til 1000 m. En typisk kulmule måler 50 cm, men kan i nogle tilfælde blive op til 140 cm og veje 15 kg. Den kan koges, dampes, steges, grilles eller ryges! Vi anbefaler at man steger den på grill eller pande så skindet bliver sprødt.

OPSKRIFT PÅ KULMULE MED TOMAT OG LØG. Steg kulmulen på kødsiden 3-4 minutter, steg den færdig på skindsiden 3-4 minutter eller til skindet er sprødt. Skær 6-7 mørke cherrytomater i både og drys med salt. (Saltet trækker smagen frem). Lad tomaterne trække med salt 15 min. Skær 1-2 Roscoffløg ( Bretagneløg) i skiver. Svits løg og tomater i smør, til løg og tomater er bløde og cremede. Servér til din stegte kulmule med nye danske kartofler – MUMS FILIBABAR 🙂

UGENS FISK OG SKALDYR. Udover kulmulen har vi torsk, skønne søtunger, krabbeklør, skærisingfileter, guldbars, wok, blåmuslinger, danske hummere fra Limfjorden, håndpillede fjordrejer og fra torsdag skønne pighvar. Og naturligvis husets delikatesser, stegte sild, karry sild, salater, tærter, tunmousse, surbrød og skønne rababerkager med vaniljecreme. ****************************************************************************************** UGENS FISKERET: Torsk og kulmule i fiskevelouté med citronmandler, asparges, broccoli, tomater og kartofler. Fast pis 125 kr.pr. person.

******************************************************************************************

GÆSTEMAD

Maj og Juni har altid været måneder med mange gæstebud, konfirmationer, studenterfester m.m. I år er ingen undtagelse. Her ser du en skaldyrsanretning på kundens eget fad og en fiskeanretning på vores paellapande. Det hele er ikke fisk og skaldyr, vi har også kød til selskaber og her klassiske trekants sandwich. Laks, æggesalat samt skinke og ost.

VI HAR ÅBENT HELE SOMMEREN. Få inspiration til din gæstemiddag eller fest på vores hjemmeside www.Gourmandenogkonen.dk Hent vores brochure i butikken eller kom med dine ønsker. Så kreere vi sammen den menu, der passer dig. På gensyn i butikken, de bedste hilsner fra Kim, Karl Fredrik, Nichlas og Lisbet. Og vores søde reje pillere og hjælpere Kira, Freja, Louisa og Alberte. Ps. her til sidst får I lige opskriften på den skønneste syrensaft der i følge dette link skulle være super sund. Lavede den i Sverige i weekenden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev