Dronning Louises Tehus

I takt med, at det bliver koldere og mørkere udenfor, skruer vi op for varmen, hyggen og julestemningen i Dronning Louises Tehus. Her ser vi nemlig frem til at slå dørene op for en ny sæson fredag d. 30. oktober.

Dronning Louises Tehus, foto: Chaya

Tag familie og venner under armen og kom forbi til vaskeægte julehygge i de helt rette omgivelser. Rosenhaven pyntes med juletræer og julelys, og vi sørger for varmelamper og tæpper i stakkevis. Indenfor i Tehuset, vil du blive mødt af duftende julekrydderier og varmen fra stearinlys i vinduerne.

Du vil på vores menukort finde et udvalg af vores økologiske juleteer, Afternoon Tea med et strejf af jul, husets gløgg, hjemmelavede æbleskiver og andre lækkerier. 

Tehuset vil være åbent hver fredag, lørdag og søndag frem til jul fra kl. 12-17.

Du kan finde mere information på vores hjemmeside www.dronninglouisestehus.dk, hvor du også kan booke bord og se vores menukort.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier