Sanger Louise Sternberg Holk forener det historiske med det musikalske, når hun præsenterer publikum for Dyvekes sange. Dyvekes sange er en sangsamling skrevet af den romantiske komponist Peter Heise i 1879.
Sangene rummer mere end blot smukke melodiske forløb og store følelser. De omhandler nemlig kvinden Dyveke Sigbrittsdatter (1490-1517), der trods sit korte liv havde stor indflydelse
på Danmarkshistorien. Trods de fattige kår hun voksede op under opnåede hun og hendes mor stor indflydelse i kraft af Dyveke og Christian II’s forhold, der stadig den dag i dag kendes som den største skandale i det Danske kongehus.
Dyvekes sange er 7 sange med tekster baseret på hendes dagbog, og de beskriver Dyvekes tanker og mentale udvikling fra barn til voksen kvinde.
Louise Sternberg Holk er en 25-årig sopran, der netop er vendt hjem til Danmark efter fem års studier i udlandet. Hun har specialiseret sig i klassisk sang med fokus på romance-interpretation på Vadstena Sång och Pianoakademi i Sverige, samt klassisk sang og performing arts ved The Royal Conservatoire of Scotland. Louise brænder for historiefortælling og klassisk sang, og disse interesser forenes, når hun dykker ned i liedkunsten.
Praktisk info
Tid: Onsdag d. 17. januar kl. 18-19. Dørene åbner kl. 17.30.
Sted: Koncertforedraget foregår i Den danske samling
Pris: 300 kr.
Unummererede pladser.