Der cirkulerer i øjeblikket falske, fysiske breve, der ser ud som om, de er afsendt fra Nets DanID, og som omhandler NemID. Du skal undgå at besvare brevet.
Papirbrevene er blevet omdelt til fysiske postkasser, og modtageren opfordres til at sende personlige oplysninger til en mailkonto.
Hvis du modtager et sådant brev, er det højest sandsynligt afsendt med henblik på at misbruge dine personlige oplysninger.
Er du i tvivl om brevets ægthed, anbefaler vi, at du kontakter Nets support på telefon 72 24 70 50. Nets vil herefter hjælpe dig med en afklaring.